Directly go to the content
Øvrige konsulenttjenester dårlig søvn mand drikker kaffe
  • ​Alvorlig søvnløshed 
  • Søvn

​Alvorlig søvnløshed 

Alvorlig søvnløshed er en meget ubehagelig sygdom, der kan have alvorlige konsekvenser, såsom at fungere dårligt dagen efter.  

Det er nødvendigt at skelne mellem milde og alvorlige søvnproblemer. Generelt set er der tale om alvorlighed søvnløshed, hvis man minimum tre gange om ugen sover dårligt, i løbet af en periode på mere end tre uger, og hvis dette medvirker, at man fungerer dårligere i løbet af dagen. Hvis man af og til sover dårligt, i mindre end tre uger, og dette ikke er forbundet med at fungere dårligt næste dag, så er der tale om milde søvnproblemer. Disse problemer går normalt over af sig selv. 

Behandlinger ved ​alvorlig søvnløshed 

Hvad er alvorlig søvnløshed?

Alvorlig søvnløshed defineres som søvnproblemer, der varer længere end tre uger, forekommer mindst tre gange om ugen, og medfører, at man fungerer dårligt dagen efter. Søvnproblemer kan være alt fra svært ved at falde i søvn, vågne flere gange i løbet af natten, vågne for tidligt, ikke være udhvilet, urolige drømme og let søvn. Alle disse problemer kan gøre, at man fungerer dårligere dagen efter, er mere træt, søvnig og irritabel i løbet af dagen, og har nedsat koncentrationsevne. Disse problemer kan forværres af såkaldt forkert søvnadfærd, såsom at sove for længe, have en forstyrret sove-vågen-rytme, bruge sovemidler eller alkohol. Det kan ske, at en person, der lider af kortvarig og ikke alvorlig søvnløshed, ender med at udvikle alvorlig søvnløshed. Dette sker især gennem psykiske faktorer, som f.eks. hvis man er overbevist om ikke at kunne sove, hvorved man forbinder det med noget negativt.  

Hvad forårsager alvorlig søvnløshed?

Alvorlig søvnløshed kan have forskellige årsager. Her er en række eksempler: 

  • Psykiske problemer; 
  • Fysiske problemer; 
  • Bekymring eller stress; 
  • Forkert søvnadfærd; 
  • En søvnforstyrrelse. 

Under psykiske problemer kan nævnes angst eller depression. Fysiske problemer kan være: at skulle tisse om natten, hoste, kløe, åndenød, smerte, hedeture, kramper, uro i benene, halsbrand eller hjertebanken. Alle disse problemer gør, at man har svært ved at sove igennem, og vågner regelmæssigt, hvilket har en negativ virkning på ens søvnkvalitet. Hvis man spekulerer meget, inden man går i seng, f.eks. hvis man har bekymringer om sit arbejde eller familie, kan det holde en fra at sove. Desuden kan forkert søvnadfærd medføre alvorlig søvnløshed. Her er nogle eksempler:  

  • En forstyrret døgnrytme pga. jetlag, nattearbejde, lure i løbet af dagen eller sove for længe om aftenen; 
  • Gå for tidligt i seng; 
  • Drikke koffein om aftenen, såsom kaffe, cola og energidrikke; 
  • Rygning, da nikotin er et opkvikkende stof; 
  • Drikke alkohol – alkohol kan gøre, at du vågner flere gange i løbet af natten; 
  • Dyrke sport, eller en anden aktivitet, om aftenen, da det gør dig aktiv, så du får brug for mere tid til at falde i søvn; 
  • Brug af lægemidler, der virker stimulerende; 
  • Spise for sent om aftenen, hvorved fordøjelsen varer længe, og din krop kan ikke flade til ro; 
  • Kigge på billedskærme, inden man går i seng, da det blå lys holder en vågen. 

Endeligt kan en søvnforstyrrelse være årsagen til alvorlige søvnproblemer, såsom søvnapnø, narkolepsi, uro i benene eller forsinket søvnfasesyndrom. Søvnapnø er en sygdom, hvor man ikke trækker vejret i mindst 10 sekunder i løbet af natten. Dette kan ske flere gange, endda mere end fem gange i timen, hvilket har en stor indflydelse på søvnkvaliteten. Dette gør, at du ikke føler dig udhvilet, når du står op, og føler dig meget træt i løbet af dagen, hvilket giver nedsat koncentrationsevne. Narkolepsi er en sygdom, hvor man flere gange falder i søvn i løbet af dagen, også under en aktivitet. Personer med uro i benene kan ikke holdes deres ben i ro, og de har en ubehagelig, tung følelse i benene. Endelig kan du ved forsinket søvnfasesyndrom altid først falde i søvn sent, hvilket gør dig meget søvnig om morgenen. Denne rytme kan du ikke ændre. 

Hvilke former for alvorlig søvnløshed findes der?

Generelt set kan alvorlig søvnløshed medføre alvorlige søvnproblemer, der varer i mere end tre uger, forekommer mindst tre gange om ugen, og gør, at man fungerer dårligere i løbet af dagen. Der skelnes mellem milde og alvorlige søvnproblemer. Milde søvnproblemer går typisk over af sig selv, og skyldes en tydelig årsag, såsom jetlag. Milde søvnproblemer medfører heller ikke, at man fungerer dårligere i løbet af dagen. 

Hvordan kan jeg genkende alvorlig søvnløshed?

Du kan genkende alvorlig søvnløshed på følgende punkter: 

  • Svært ved at falde i søvn; 
  • Ikke vågne udhvilet, selv efter 8 timers søvn; 
  • Vågne flere gange i løbet af natten; 
  • Vågne for tidligt; 
  • Urolige drømme eller mareridt; 
  • Let søvn; 
  • Træt, søvnig og irritabel i løbet af dagen; 
  • Nedsat koncentrationsevne i løbet af dagen; 
  • Snorken; 
  • Hedeture om natten; 
  • Skulle tisse flere gange i løbet af natten. 

Kan jeg selv gøre noget mod alvorlig søvnløshed?

Din læge kan give dig nogle god råd, hvis du lider af alvorlig søvnløshed. Her er nogle eksempler: 

  • Brug kun din seng til at sove i. Undlad at spise, læse eller se tv i sengen. 
  • Drik et glas varm mælk, inden sengetid. 
  • Lav afslapningsøvelser, såsom meditation. 
  • Undlad at have heftige diskussioner mindst to timer inden sengetid. 
  • Undgå koffein (kaffe, sort te, cola, chokolade) om aftenen. 
  • Undgå alkohol. 
  • Prøv også i weekenden at holde dig til samme søvnskema som i løbet af ugen, gå ikke mere end 1 time senere i seng end i løbet af ugen, og sov ikke mere end 1 time længere. 
  • Undlad at dyrke sport eller andre aktive aktiviteter om aftenen. 
  • Pas på ikke at forbinde søvn med noget negativt, så undgår du at skabe en ond cirkel. 
  • Prøv at gå en tur om morgenen. Sollyset sørger nemlig for at fortælle din krop, at det er dag. 
  • Sørg for at bevæge dig og dyrke nok sport. 

Dette er generelle råd. Hvis din alvorlige søvnløshed skyldes psykiske problemer, såsom angst eller depression, skal du følge rådene fra din behandlende læge. 

Hvilke behandlinger er der?

Lægemidler 

Generelt set er læger forsigtige med at ordinere lægemidler mod søvnløshed. Målet er nemlig at mindske problemerne samt behandle årsagerne. Lægemidler ordineres kun kortsigtet, da deres terapeutiske virkning aftager efter to uger, og de uønskede bivirkninger varer ved. De kan f.eks. ordineres i tilfælde af kortvarig alvorlig søvnløshed som følge af forbigående problemer, eller hvis søvnløsheden medfører, at man fungerer virkeligt dårligt dagen efter. Normalt gør en læge følgende, hvis en patient oplever alvorlige søvnproblemer: 

  • Problemet diskuteres (har patienten problemer med at falde i søvn, vågner flere gange i løbet af natten, vågner for tidligt, vågner ikke udhvilet?); 
  • Varigheden, mængden og hyppigheden af problemerne diskuteres; 
  • Er der tale om problemer i løbet af dagen og konsekvenser for den daglige funktion? (træthed, nedsat koncentrationsevne); 
  • Hvad er de mulige årsager? 
  • Søvnmønster (hvordan ser søvnmønsteret ud, og hvordan så det ud, inden problemerne opstod); 
  • Hvad er patientens forventninger til søvn? 
  • Hvad har patienten selv gjort for at forbedre sin søvn? 
  • Er der tale om andre problemer, såsom snorken, uro i benene, kramper i læggene i løbet af natten eller træthed i løbet af dagen? 
  • Hvilke forventninger har patienten til mulige løsninger på søvnløshed? 

Finder lægen det nødvendigt, kan der ordineres et sovemiddel, der falder ind under Z-produkter. Dette er sovemidler og beroligende midler, der har en dæmpende virkning på det centrale nervesystem, og forkorter tiden, det tager at falde i søvn. Eksempler herpå er zolpidem og zopiclon. Valget af lægemidler afhænger naturligvis af dine problemer. Din læge vil her kun ordinere 5 til 10 styk, da disse midler ikke må bruges i en lang periode. Er en søvnforstyrrelse årsag til dine søvnproblemer, skal man først tage sig af søvnforstyrrelsen. En læge kan da vælge at henvise til en klinik for at få foretaget en søvntest. Her overnatter man én nat på en klinik, hvor ens søvn bliver undersøgt grundigt i løbet af den nat. 

Hvis du vil have flere oplysninger om brugen af dette lægemiddel, kan du læse vores Politik om Z-midler. 

Alternative behandlinger 

Man kan også vælge alternative behandlinger, såsom brugen af melatonin. Melatonin er et hormon, der findes naturligt i vores krop, og spiller en rolle i reguleringen af vores sove-vågen-rytme. Normalt stiger mængden af melatonin i blodet om aftenen. Dette gør, at man føler sig søvnig, og kropstemperaturen falder. Man vælger oftest melatonin ved en forstyrrelse i døgnrytmen som følge af jetlag. Det anbefales kun til flyveture, der strækker sig over mindst fem tidszoner. Melatonin har ingen klinisk relevant effekt ved kronisk søvnløshed eller problemer som følger natarbejde. Man kan også vælge forskellige plantebaserede midler, såsom baldrian og passionsblomst. Baldrian skulle have en effekt, men resultaterne af undersøgelser er ikke entydige. Der findes desværre ikke nok oplysninger om effekten af andre plantebaserede midler. 

Livsstilsforandringer 

Som nævnt længere oppe, anbefales det af lægge sin livsstil om for at undgå problemer med alvorlig søvnløshed. Det anbefales, at man bevæger sig nok og dyrker sport, så ens krop bliver træt, og din almene sundhed forbedres. Det anbefales også at gå en tur om morgenen, så din krop kan vågne, og du straks får en høj dosis af vitamin D. Undgå ligeledes alkohol og koffein om aftenen, da det er stimulerende midler, der holder dig vågen. Selvom du falder hurtigere i søvn efter at have drukket alkohol, har det alligevel en negativ effekt på din almene søvnkvalitet, da du vågner flere gange og sover meget let. 

Forbundne risici og bivirkninger 

Da sovemedicin indebærer risici og bivirkninger, såsom træthed i løbet af dagen, påvirkning af din evne til at køre bil og afhængighed, vælges med fordel et korttidsvirkende sovemiddel med en så lav dosering som muligt. Derefter aftager effekten af disse midler efter to uger, da kroppen ikke er blevet vænnet til dem. 

Hvordan kan jeg forebygge alvorlig søvnløshed?

I visse tilfælde kan man ikke forebygge alvorlig søvnløshed. F.eks. hvis det skyldes en søvnforstyrrelse eller en depression. Lider man af mild søvnløshed, kan du forebygge udviklingen af alvorlig søvnløshed, hvis du følger ovenstående råd, såsom forkert soveadfærd. 

Kildeliste

Farmacotherapeutisch Kompas (2020). Slapeloosheid [Søvnløshed]. Konsulteret den 1. juni 2020, fra https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/slapeloosheid 

Farmacotherapeutisch Kompas (2020). Zolpidem. Konsulteret den 1. juni 2020, fra https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/preparaatteksten/z/zolpidem 

Farmacotherapeutisch Kompas (2020). Zopiclon. Konsulteret den 1. juni 2020, fra https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/preparaatteksten/z/zopiclon 

Koninklijke Nederlandse Maatschappij ter bevordering der Pharmacie. (26. august 2010). Slapeloosheid [Søvnløshed]. Konsulteret den 1. juni 2020, fra https://www.apotheek.nl/klachten-ziektes/slapeloosheid#wat-is-slapeloosheid