Menu
Corona man med mundbind

    Corona

    Coronavirussen holder Europa og resten af verden beskæftiget. Aldrig før har virkningen af en pandemi været større end lige nu! Virussen, som forårsager sygdommen COVID-19, kræver mange ofre. Det har også store konsekvenser for økonomien.

    Forskel på influenza- og coronasymptomer

    Problemet er, at symptomerne på en corona-infektion ligner meget en 'almindelig' influenza: feber og åndedrætsbesvær. Den eneste måde at finde ud af, om du har corona, er at blive testet.

    Fordi virussen kan mutere, er der nu dukket flere forskellige varianter af virussen op. Varianterne adskiller sig lidt med hensyn til sygdomsbillede og symptomer.

    Er der tilgængelige lægemidler?

    Al den usikkerhed fører til spørgsmål og bekymring hos mange mennesker. På denne side kan du læse mere om corona: Hvordan du genkender sygdommen, hvilke lægemidler, der findes, og hvad du selv kan gøre for at undgå corona og behandle lidelserne.

    Hvad er symptomerne på coronavirus?

    En person, der er smittet med corona, bliver ikke nødvendigvis syg, og coronasymptomerne er forskellige fra person til person. Mange mennesker får ved coronavirus lette symptomer, som f.eks. snue. Andre mennesker oplever det som en influenza. De hyppigst forekommende symptomer fra corona er:

    • Feber
    • Hoste
    • Træthed
    • Tab af lugte- og smagssans (uden tilstoppet næse)

    Mindre almindelige symptomer:

    • Hovedpine
    • Ondt i halsen
    • Smerte i kroppen
    • Diarre
    • Hududslæt eller misfarvning af fingre og tæer

    Alvorlige symptomer:

    • Åndenød og vejrtrækningsproblemer
    • Nedsat tale- og bevægelsesevne
    • Forvirring
    • Smerter i brystet

    Oplever du alvorlige symptomer, skal du altid kontakte din praktiserende læge med det samme! Dette gælder også for personer over 70 år, personer med kroniske sygdomme og personer med nedsat immunforsvar.

    Er coronavirus dødelig?

    I langt de fleste tilfælde forsvinder symptomerne af sig selv. Nogle få sygedage er oftest nok. Hos nogle mennesker er symptomerne dog så slemme, at de skal på sygehuset. Der er ofte tale om en alvorlig lungebetændelse, som giver dem svær åndenød. Ældre, personer med en kronisk sygdom og personer med nedsat immunforsvar har en højere risiko for indlæggelse på sygehuset.

    Kun en lille del af de alvorligt syge patienter dør som følge af corona. Dette er mere sandsynligt for de meget ældre mennesker eller personer, der lider af en (alvorlig) sygdom. Risikoen for at dø af corona er derfor lille for unge, raske mennesker.

    Hvornår har jeg øget risiko for at få corona?

    Raske mennesker med et normalt immunforsvar er generelt godt beskyttet mod coronavirus. Trænger virussen ind i dem, får denne gruppe ofte ingen eller kun meget milde symptomer. Men der findes også mennesker, som af natur er mindre beskyttet. Det kan f.eks. være, hvis de har en bestemt sygdom eller en meget høj alder. Denne gruppe kan få mere alvorlige symptomer fra corona.

    Den gruppe, der har en større risiko, er:

    • Personer over 70 år.

    Personer, der lider af følgende sygdomme:

    • Afvigelser eller funktionsforstyrrelser i luftveje og lunger;
    • Kroniske hjertesygdomme;
    • Diabetes (sukkersyge);
    • Alvorlige nyreproblemer, der kræver dialyse eller nyretransplantation.

    Personer med svækket immunforsvar over for infektioner, f.eks. som følge af:

    • Brug af medicin mod autoimmunsygdomme;
    • En organtransplantation;
    • Blodsygdomme;
    • Behandling af immunforstyrrelser, der er medfødte eller opstået i en senere alder;
    • Kemoterapi og/eller strålebehandling hos kræftpatienter;
    • En HIV-infektion.

    Falder du inden for denne risikogruppe, skal du undgå kontakt med andre. Bliv så vidt muligt derhjemme, og tag under ingen omstændigheder imod besøg fra nogen med forkølelsessymptomer. Kontakt en læge, hvis du får feber (38 grader eller mere) i kombination med åndenød eller åndebesvær (en af symptomerne på corona).

    Hvordan kan jeg undgå corona?

    Du kan selv træffe en række forholdsregler for at mindske risikoen for at blive smittet med coronavirus:

    • Hold så vidt muligt andre mennesker på afstand. Begræns social kontakt, og hold i butikker tilstrækkelig afstand til hinanden.
    • Vask dine hænder regelmæssigt.
    • Nys og host altid i indersiden af din albue. Således undgår du, at virussen kommer på dine hænder, hvorefter du risikerer at overføre smitten til overflader (såsom et dørhåndtag) eller andre mennesker (ved berøring).
    • Brug papirlommetørklæder til at pudse næsen, smid dem straks ud, og vask dine hænder.
    • Luft ud i rum, også om vinteren.
    • Bliv hjemme ved symptomer og lad dig teste med det samme.
    • Giv ikke hånd.
    • Vask altid dine hænder, når du kommer hjem.
    • Rør dit ansigt så lidt som muligt, når du er i det offentlige rum.
    • Bær mundbind, hvor dette er påkrævet.
    • Lad dig vaccinere. Har du ikke nogen medicinske årsager til ikke at blive vaccineret, er det klogt at få vaccinen. Er du vaccineret, vil du opleve lettere symptomer ved coronainfektion og have mindre risiko for indlæggelse på sygehuset.

    Det er naturligvis også vigtigt at holde dit immunforsvar stærkt. Sørg for tilstrækkelig hvile, spis sundt og prøv at bevæge dig regelmæssigt. Du kan bruge et kosttilskud til at kompensere for en eventuel vitaminmangel.

    Hvad kan jeg selv gøre mod corona?

    Lider du på trods af alle forholdsregler alligevel af coronasymptomer? Så længe dine symptomer ikke er alvorlige, kan du behandle infektionen som en almindelig forkølelse eller influenza. Håndkøbsmedicin kan lindre symptomerne. Desuden hjælper en sund livsstil kroppen med at hele. Et par tip:

    • Smertestillende virker febernedsættende, og lindrer smerte. Brug helst paracetamol, da denne smertestillende har mindre risiko for bivirkninger.
    • Næsespray åbner en tilstoppet næse. Prøv i første omgang en saltvandsopløsning, da denne må bruges i længere tid, også til børn. Næsespray på basis af andre lægemidler må kun bruges i få dage.
    • Hostesaft og halstabletter hjælper mod ondt i halsen og hoste. Det kan også hjælpe kortvarigt at sutte på en lakrids eller slik.
    • Drik rigeligt med vand, og spis sundt og varieret.
    • Sørg for tilstrækkelig hvile, da din krop netop nu har brug for meget søvn.

    Derudover er det vigtigt, at du undgår kontakt med andre, så længe du stadig har symptomer. På denne måde mindsker du risikoen for at smitte andre med virussen. Bliv indenfor, og prøv så vidt muligt at holde afstand til andre i husstanden. Skift og vask håndklæder, viskestykker og sengetøj regelmæssigt.

    Så længe du ikke er blevet testet for corona, kan du sagtens have haft en almindelig influenza. Fortsæt derfor også, efter du ikke længere har influenzalignende symptomer, med at følge de generelle corona-forholdsregler.

    Hvornår skal jeg ringe til lægen ved coronasymptomer?

    Har du alvorlige symptomer, skal du straks ringe til lægen. Kontakt under alle omstændigheder en læge, hvis du bliver stadigt mere syg og/eller får sværere ved at trække vejret. Personer, der tilhører risikogruppen (70 år eller ældre, personer med en kronisk lidelse eller personer med svækket immunforsvar), skal kontakte en læge, hvis de har feber og har hoste eller åndedrætsbesvær. Bliv hjemme og kontakt lægen på telefonen - bliver det nødvendigt, kan lægen komme hjem til dig.

    Hvilke behandlinger er der ved corona?

    Hvis du ikke er syg, men stadig bærer virussen (eller hvis der her er en større risiko for, at dette sker), hvis du f.eks. har været i kontakt med en person, der har (haft) corona, skal du i hjemmekarantæne. Følg også regeringens retningslinjer.

    Har du symptomer, men er ikke alvorligt syg, skal du blive hjemme. Kun personer med alvorlige symptomer bliver til tider indlagt på sygehuset. Hjemmekarantæne med corona betyder, at du skal være i isolation: Du må ikke gå udenfor, før du er helt rask, og virussen ikke længere kan overføres til andre. Først når du har været helt fri for (corona)symptomer i 24 timer, kan du gå ud fra, at du er rask og ikke længere smitter.

    I mellemtiden kan vi begrænse spredningen af virussen ved at følge alle hygiejneretningslinjer. Således beskytter vi også de sårbare grupper i vores samfund.

    Hvilke lægemidler bruges ved corona?

    Den mest anbefalede håndkøbsmedicin er paracetamol og eventuelt en næsespray.

    To lægemidler er blevet godkendt til behandling af corona: remdesivir (et antiviralt lægemiddel) og dexamethason (et antiinflammatorisk middel).

    Lægemidler med en mulig effekt på selve virussen:

    • Eksperimentelle monoklonale antistoffer. Disse midler kan gøre det sværere for virussen at binde sig.
    • Ivermectin. Dette middel bruges mod parasitære infektioner. Lægemidlet er under undersøgelse, og WHO råder til kun at bruge dette lægemiddel i undersøgelser og ikke som behandling.
    • Molnupiravir. Dette er et oralt antiviralt middel, der kan forhindre virussen i at dele sig.
    • Hydroxychloroquin. Nylige undersøgelser har vist, at dette middel ikke er effektivt, og at bivirkningerne udgør en risiko. Lægemiddelmyndighederne advarer mod dette.

    Lægemidler, der påvirker immunforsvaret:

    • Tocilizumab. Dette middel hæmmer interleukin-6, en infektionsfaktor, der er forhøjet hos mange covidpatienter.
    • Anakinra. Dette middel hæmmer interleukin-1, som også er involveret i infektionsprocessen fra covid.
    • Baricitinib. Dette stof menes også at mindske en covidinfektion.
    Sources

    https://www.volkskrant.nl/wetenschap/experimenteel-medicijn-beschikbaar-voor-coronapatienten~b0b975f8/

    Fang, L., Karakiulakis, G., & Roth, M. (2020). Har patienter med hypertension og diabetes en øget risiko for COVID-19-infektion? The Lancet Respiratory Medicine.

    https://doi.org/10.1016/s2213-2600(20)30116-8

    Keulemans, M. (20. februar 2020). Kuren mod coronavirus har måske eksisteret længe. Konsulteret den 19. marts 2020, fra https://www.volkskrant.nl/wetenschap/het-middel-tegen-het-coronavirus-bestaat-misschien-al-lang~b27d1816/?referer=https://www.google.com/

    Det hollandske selskab for praktiserende læger. (18. marts 2020). Jeg tror, at jeg har den nye coronavirus | Thuisarts. Konsulteret den 19. marts 2020, fra https://www.thuisarts.nl/nieuw-coronavirus/ik-denk-dat-ik-nieuwe-coronavirus-heb#ik-heb-klachten-wat-nu

    RIVM. (18. marts 2020a). Ny coronavirus (COVID-19). Konsulteret den 19. marts 2020, fra https://www.rivm.nl/coronavirus/covid-19

    RIVM. (18. marts 2020b). Spørgsmål og svar om ny coronavirus (COVID-19). Konsulteret den 19. marts 2020, fra https://www.rivm.nl/coronavirus/covid-19/vragen-antwoorden#eigengezondheid

    https://www.cbg-meb.nl/onderwerpen/medicijninformatie-medicijn-tegen-corona/overzicht-goedgekeurde-en-onderzochte-medicijnen

    Tilbage til toppen