Directly go to the content
Corona man med mundbind

Corona

Alt om corona (COVID-19)

Coronavirussen holder Europa og resten af verden beskæftiget. Aldrig før har virkningen af en pandemi været større end lige nu! Virussen, som forårsager sygdommen COVID-19, kræver mange ofre. Coronavirussen har på kort tid gjort mere end 200.000 mennesker syge verden over, nogle endda med et dødeligt resultat.  

Problemet er, at symptomerne på en corona-infektion ligner meget en ‘almindelig’ influenza: feber og åndedrætsbesvær. Det er derfor svært at fastslå, hvem der har corona, og hvem der ikke har. Virussen kan derved nemt sprede sig.  

Al den usikkerhed fører til spørgsmål og bekymring hos mange mennesker. På denne side kan du læse mere om corona: Hvordan du genkender sygdommen, hvilke lægemidler, der findes, og hvad du selv kan gøre for at undgå corona og behandle lidelserne. 

Hvad er årsagen til corona? 

Den nye coronavirus tilhører, ligesom SARS og MERS, gruppen af coronavirus: en virustype, der under et mikroskop kan genkendes ved sin kroneformede struktur. Da der er tale om en ny variant, står det endnu ikke helt klart, hvordan virussen opfører sig. Vi ved dog, at den kan gøre mennesker meget syge. Virussen trænger ind i kroppen, og kan her formere sig. Herved opstår der sygdomme, især i luftvejene, som til tider medfører lungebetændelse. 

Virussen stammer sandsynligvis fra dyr. Udbruddet af COVID-19 begyndte i Kina – et land, hvor der på markeder handles med mange eksotiske dyr, som f.eks. flagermus. Nogle af disse dyrearter kan overføre virus til mennesker. Dette var tilfældet med SARS og MERS, og er sandsynligvis også årsagen til COVID-19. Virussen er også meget smitsomt blandt mennesker. En person med coronavirus smitter i gennemsnit 2 til 3 andre personer. Virussen spreder sig især gennem små spytdråber, der kommer ud i luften, når en person med corona hoster eller nyser. 

Hvordan kan jeg genkende coronavirus? 

En person, der er smittet med corona, bliver ikke nødvendigvis syg. Mange mennesker får ved coronavirus lette symptomer, som f.eks. snue. Andre mennesker oplever det som en influenza. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har analyseret symptomerne hos corona-patienter i Kina. Dette har resulteret i en liste over corona-symptomer. De hyppigst forekommende symptomer fra corona er: 

  • Feber; 
  • Tør hoste; 
  • Træthed; 
  • Hoste slim op; 
  • Åndenød; 
  • Halspine, hovedpine, muskelsmerter. 

Et lille antal patienter var også plaget af kvalme, stoppet næse, diarre eller hostede blod op. 

Er coronavirus dødelig? 

I langt de fleste tilfælde forsvinder symptomerne af sig selv. Nogle få sygedage er oftest nok. Hos nogle mennesker er symptomerne dog så slemme, at de skal på sygehuset. De har ofte en alvorlig lungebetændelse, som giver dem svær åndenød. Dette drejer sig ofte om mennesker, der har en underliggende sygdom, eller ældre mennesker.  

Kun en meget lille del af de alvorligt syge patienter dør som følge af corona. Dette er mere sandsynligt for de meget ældre mennesker eller personer, der lider af en (alvorlig) sygdom. Risikoen for at dø af corona er derfor meget lille for unge, raske mennesker. 

Hvornår har jeg risiko for at få corona? 

Raske mennesker med et normalt immunforsvar er godt beskyttet mod coronavirus. Trænger virussen ind i dem, får denne gruppe ofte ingen eller kun meget milde symptomer. Men der findes også mennesker, som af natur er mindre beskyttet. Det kan f.eks. være, hvis de har en bestemt sygdom eller en meget høj alder. Denne gruppe kan få mere alvorlige symptomer fra corona.  

Den gruppe, der har en større risiko, er: 

  • Personer over 70 år; 

Personer, der lider af følgende sygdomme:  

  • Afvigelser eller funktionsforstyrrelser i luftveje og lunger; 
  • Kroniske hjertesygdomme; 
  • Diabetes (sukkersyge); 
  • Alvorlige nyreproblemer, der kræver dialyse eller nyretransplantation; 
  • Personer med svækket immunforsvar over for infektioner, f.eks. som følge af:  
  • brug af medicin mod autoimmunsygdomme; 
  • og organtransplantation; 
  • blodsygdomme; 
  • behandling af immunforstyrrelser, der er medfødte eller opstået i en senere alder; 
  • kemoterapi og/eller strålebehandling hos kræftpatienter; 
  • en HIV-infektion. 

Falder du inden for denne risikogruppe, skal du undgå kontakt med andre. Bliv så vidt muligt derhjemme, og tag under ingen omstændigheder imod besøg fra nogen med forkølelsessymptomer. Kontakt en læge, hvis du får feber (38 grader eller mere) i kombination med åndenød eller åndebesvær. 

Hvordan kan jeg undgå corona?  

Du kan selv træffe en række forholdsregler for at mindske risikoen for at blive smittet med coronavirus. Hold dig især til de generelle retningslinjer fra RIVM (Hollands nationale institut for offentlig sundhed og miljøbeskyttelse): 

  • Hold så vidt muligt andre mennesker på afstand. Begræns social kontakt, og hold i butikker mindst halvanden meter afstand til hinanden; 
  • Vask dine hænder regelmæssigt; 
  • Nys og host altid i indersiden af din albue. Således undgår du, at virussen kommer på dine hænder, hvorefter du risikerer at overføre smitten til overflader (såsom et dørhåndtag) eller andre mennesker (ved berøring); 
  • Brug papirlommetørklæder til at pudse næsen, smid dem straks ud, og vask dine hænder. 

Det er naturligvis også vigtigt at holde dit immunforsvar stærkt. Sørg for tilstrækkelig hvile, spis sundt og prøv at bevæge dig regelmæssigt. Du kan bruge et kosttilskud til at kompensere for en eventuel vitaminmangel. 

Hvad kan jeg selv gøre mod corona? 

Lider du på trods af alle forholdsregler alligevel af corona-symptomer? Så længe dine symptomer ikke er alvorlige, kan du behandle infektionen som en almindelig forkølelse eller influenza. Håndkøbsmedicin kan lindre symptomerne. Desuden hjælper en sund livsstil kroppen med at hele. Et par tip:  

  • Smertestillende virker febernedsættende, og lindrer smerte. Brug helst paracetamol, da denne smertestillende har mindre risiko for bivirkninger;  
  • Næsespray åbner en tilstoppet næse. Prøv i første omgang en saltvandsopløsning, da denne må bruges i længere tid, også til børn. Næsespray på basis af andre lægemidler må kun bruges i få dage; 
  • Hostesaft og halstabletter hjælper mod ondt i halsen og hoste. Det kan også hjælpe kortvarigt at sutte på en lakrids eller slik; 
  • Drik rigeligt med vand, og spis sundt og varieret; 
  • Sørg for tilstrækkelig hvile, da din krop netop nu har brug for meget søvn. 

Derudover er det vigtigt, at du undgår kontakt med andre, så længe du stadig har symptomer. På denne måde mindsker du risikoen for at smitte andre med virussen. Bliv indenfor, og prøv så vidt muligt at holde afstand til andre i husstanden. Skift og vask håndklæder, viskestykker og sengetøj regelmæssigt. Når du har været symptomfri i mindst én dag, kan du gå ud fra, at du ikke længere smitter.  

Så længe du ikke er blevet testet for corona, kan du sagtens have haft en almindelig influenza. Fortsæt derfor også, efter du ikke længere har influenzalignende symptomer, med at følge de generelle corona-forholdsregler (hold afstand, begræns sociale kontakter, nys i albuen, vask hænderne). 

Hvornår skal jeg ringe til lægen ved corona-symptomer? 

Bliver symptomerne forværret, kan det være nødvendigt at kontakte en læge. Kontakt under alle omstændigheder en læge, hvis du bliver stadigt mere syg, og får sværere ved at trække vejret. Personer, der tilhører risikogruppen (70 år eller ældre, personer med en kronisk lidelse eller personer med svækket immunforsvar), skal kontakte en læge, hvis de har feber og har hoste eller åndedrætsbesvær. Bliv hjemme og kontakt lægen på telefonen – bliver det nødvendigt, kan lægen komme hjem til dig. 

Hvilke behandlinger er der ved corona? 

Hvis du ikke er syg, men stadig bærer virussen (eller hvis der her er en større risiko for, at dette sker), hvis du f.eks. har været i kontakt med en person, der har (haft) corona, skal du i hjemmekarantæne. Det betyder, at du fra dagen for den mulige smitte skal blive i dit hjem i 14 dage. Derved er risikoen for at overføre virussen til andre minimal. 

Har du symptomer, men er ikke alvorligt syg, skal du blive hjemme. Kun personer med alvorlige symptomer bliver til tider indlagt på sygehuset. Hjemmekarantæne med corona betyder, at du skal være i isolation: Du må ikke gå udenfor, før du er helt rask, og virussen ikke længere kan overføres til andre. Først når du har været helt symptomfri i 24 timer, kan du gå ud fra, at du er rask og ikke længere smitter. 

Hvilke lægemidler findes der mod corona 

Der er på nuværende tidspunkt intet officielt lægemiddel mod corona. Der er heller ingen vaccine i sigte endnu, men dette arbejdes der dog hårdt på. Der forventes at gå flere måneder, før der kommer en corona-vaccine. 

Dog kan læger bekæmpe symptomerne på korona. Dette gøres med kendte lægemidler såsom antipyretiske og antiinflammatoriske lægemidler:

  • Malariamedicinen; Chloroquine
  • Remdesivir; virusinhibitor
  • Plaquenil; antiinflammatorisk lægemiddel, som også bruges til gigtssygdomme
  • Hydroxychloroquin; middel mod autoimmune sygdomme
  • Ritonavir/Lopinavir; antivirale midler mod HIV-infektioner

Disse antivirus havde en positiv virkning på coronavirussen SARS og MERS, og ser nu også ud til at være en mulig løsning ved COVID-19. 

Brug af chloroquine til coronavirus 

Læger bruger lige nu kun malariamedicinen chloroquine og antivirussen remdesivir i meget alvorlige tilfælde til personer, der ligger på en intensiv afdeling. Det er nemlig ikke officielt fastslået, om disse lægemidler faktisk virker mod corona. Forskere har travlt med at teste lægemidlerne i laboratorier. Men for at kunne fastslå virkningen, skal disse anti-coronalægemidler også testes på mennesker.  

Selvom resultaterne ser lovende ud, er det ikke muligt for offentligheden at bruge antivirus og chloroquine som lægemiddel mod corona. Chloroquine forbliver dog tilgængeligt som malariamedicin. 

Hvilke alternative behandlinger findes der? 

Vi kan på nuværende tidspunkt ikke gøre andet mod corona end at bekæmpe symptomerne. På kort sigt handler det om at vente på et officielt lægemiddel mod COVID-19. Måske viser malariamedicinen chloroquine sig at være lægemidlet mod chloroquine, eller måske opfinder forskere et andet lægemiddel. På nuværende tidspunkt tester sundhedspersonale en gammel TBC-vaccine som beskyttelse mod corona. I sidste ende venter vi på en vaccine, der kan beskytte os forebyggende mod corona, men der vil i følge forskerne gå halvandet år endnu.  

I mellemtiden kan vi begrænse spredningen af virussen ved at følge alle hygiejneretningslinjer. Således beskytter vi også de sårbare grupper i vores samfund. 

Kildeliste

de Visser, E. (19. marts 2020). Experimenteel medicijn beschikbaar voor coronapatiënten. [Eksperimental medicin tilgængelig for coronapatienter.] Konsulteret den 19. marts 2020 fra https://www.volkskrant.nl/wetenschap/experimenteel-medicijn-beschikbaar-voor-coronapatienten~b0b975f8/  

Fang, L., Karakiulakis, G., & Roth, M. (2020). Are patients with hypertension and diabetes mellitus at increased risk for COVID-19 infection? [Har patienter med hypertension og diabetes en øget risiko for COVID-19-infektion?] The Lancet Respiratory Medicine. https://doi.org/10.1016/s2213-2600(20)30116-8  

Keulemans, M. (20. februar 2020). Het middel tegen het coronavirus bestaat misschien al lang. [Kuren mod coronavirus har måske eksisteret længe.] Konsulteret den 19. marts 2020 fra https://www.volkskrant.nl/wetenschap/het-middel-tegen-het-coronavirus-bestaat-misschien-al-lang~b27d1816/?referer=https://www.google.com/  

Nederlands Huisartsen Genootschap. (18. marts 2020). Ik denk dat ik het nieuwe coronavirus heb [Jeg tror, at jeg har den nye coronavirus] | Thuisarts. Konsulteret den 19. marts 2020 fra https://www.thuisarts.nl/nieuw-coronavirus/ik-denk-dat-ik-nieuwe-coronavirus-heb#ik-heb-klachten-wat-nu  

RIVM. (18. marts 2020a). Nieuw coronavirus (COVID-19). [Ny coronavirus (COVID-19).] Konsulteret den 19. marts 2020 fra https://www.rivm.nl/coronavirus/covid-19  

RIVM. (18. marts 2020b). Vragen & antwoorden nieuw coronavirus (COVID-19). [Spørgsmål og svar om ny coronavirus (COVID-19).] Konsulteret den 19. marts 2020 fra https://www.rivm.nl/coronavirus/covid-19/vragen-antwoorden#eigengezondheid  

RTL Nieuws. (18. marts 2020). Hoe weet je of je het coronavirus al hebt gehad? [Hvordan ved jeg, om jeg allerede har haft coronavirus?] Konsulteret den 19. marts 2020 fra https://www.rtlnieuws.nl/nieuws/nederland/artikel/5061301/corona-update-coronavirus-testen-vraag-genezen-covid