• Allergi

Allergi

Ved en allergisk reaktion reagerer det menneskelige immunforsvar på udefrakommende stoffer, som kroppen normalt ikke bør reagere voldsomt på. Disse reaktioner kan give symptomer såsom kløende øjne, løbende næse, hududslæt eller pibende vejrtrækning. I dag lider flere og flere mennesker af allergi, hvilket gør det til en af de mest almindelige kroniske sygdomme. Jo mere alvorlig den allergiske reaktion er, des mere alvorligt vil livskvaliteten være begrænset. Hvert år er der tusindvis af mennesker, der er nødt til at lægge en masse begrænsninger for sig selv for at undgå allergenerne (de stoffer, der forårsager en allergisk reaktion). Derudover er der sygdomme, såsom astma, som forværres af den eksisterende allergi.

Hvad er Dokteronline?

  1. 1
    Du vælger din behandling

    Lær mulighederne at kende, og vælg den bedste behandling til dig.

  2. 2
    Vi ser med sammen med dig

    En læge ser på dit medicinske spørgeskema, og sender din recept til et af de tilknyttede apoteker.

  3. 3
    Nem levering hjem til dig

    Du modtager din pakke hurtigt og nemt derhjemme.

Læs mere

Hvad er allergi?

En allergi er en forstyrrelse i immunsystemet, som får det til at reagere på udefrakommende stoffer, som immunsystemet normalt ikke reagerer på. Immunsystemet ser fejlagtigt disse stoffer som en trussel mod kroppen. Almindelige reaktioner omfatter løbende næse, kløende øjne, hududslæt eller pibende vejrtrækning, men mere alvorlige reaktioner såsom fald i blodtrykket, chok eller endda hjertestop er også mulige.

Hvordan kan du genkende en allergi?

De fleste allergiske reaktioner opstår meget hurtigt efter kontakt med allergenerne. Symptomerne er meget forskellige, og ofte er flere diagnoser mulige. Du kan udelukke mulige allergener ved midlertidigt at undgå disse allergener og se, om symptomerne aftager eller endda forsvinder. Der kan foretages en priktest for at finde ud af præcis, hvilke stoffer du er allergisk over for ved kontaktallergi. Det stof, du mistænker, sættes fast på din hud i en eller flere dage.

Hvad forårsager allergi?

I øjeblikket er videnskaben endnu ikke helt med på, hvad der forårsager en allergi. Man ved, at arvelige faktorer, hygiejne og livsstil spiller en rolle. Ved arvelige faktorer er det ikke allergien over for et bestemt allergen, der overføres, men anlæg for en allergi. Dvs. forælderen kan være allergisk over for noget helt andet end barnet, men det er genetisk betinget, at immunsystemet reagerer på et allergen. Jo flere familiemedlemmer har allergi, jo større er chancen for, at du også har anlæg for det. Undersøgelser har tydeligt vist en sammenhæng mellem antallet af pårørende med allergi og sandsynligheden for, at et barn udvikler allergi. Miljøfaktorer spiller også en rolle i udviklingen af en allergi. Det har vist sig, at allergi hovedsageligt forekommer i vestlige lande, hvilket tyder på, at det rene levemiljø, som børn vokser op i her, har noget at gøre med det. Ved fødslen er deres immunsystem stadig tomt. Gennem årene fyldes det af påvirkninger. Og det er netop det, der mangler i vores meget hygiejniske miljø.

Som nævnt før, ved man ikke meget om dette emne. Faktum er, at der er flere mennesker med allergi i den vestlige verden end i udviklingslande, flere i byer end på landet, og flere i samfund, der spiser mere forarbejdede fødevarer end i samfund, der bruger mere naturlige og friskere ingredienser. Kan jeg selv gøre noget mod allergi?

For de fleste allergier er det den bedste løsning at undgå kontakt med allergenet, men der er andre muligheder, såsom tabletter, næsespray og øjendråber mod høfeber og kæledyrsallergi, og du kan lave ændringer i din livsstil og levemiljø.

Hvilke behandlinger er der?

Normalt ved allergisk rhinitis (en allergisk reaktion på grund af indånding) vil en læge i første omgang foreslå en ikke-medicinsk tilgang. Dette handler primært om at undgå de stimuli, der udløser den allergiske reaktion. Dette er en integral og effektiv del af behandlingen. Brugen af støvbestandige madrasbetræk alene er ikke effektiv. Det er nødvendigt at implementere en kombination af allergenforebyggende foranstaltninger.

Nu kan der diskuteres medicinbehandling. Afhængig af sværhedsgraden af symptomerne, og eventuel graviditet eller amning, kan du vælge et non-sederende antihistamin, i pilleform eller som næsespray, eller et kortikosteroid i form af en næsespray.

Det tredje trin er at diskutere fremskridtet og eventuelt justere medicinen på grund af bivirkninger eller utilstrækkelig virkning. I denne fase er det også muligt at bruge en kombinationsspray med begge typer midler for at øge brugervenligheden.

Virker medicinen ikke, eller hvis allergien påvirker livskvaliteten alvorligt, kan du også overveje en allergenspecifik immunterapi. Overfølsomheden over for visse stoffer reduceres ved aktiv immunisering. Denne behandling udføres i to faser, en tilpasningsfase og en vedligeholdelsesfase, og den samlede behandlingsvarighed er 3-5 år.

Det er nødvendigt at udføre immunterapi i samråd med og under opsyn af en læge på grund af de mulige bivirkninger og kontraindikationer. Derudover reducerer immunterapi symptomerne på allergi, men får dem ikke til at forsvinde.

Lægemidler

Man kan få tabletter, næsespray og øjendråber af forskellige mærker i håndkøb mod de fleste symptomer på allergi. Ved allergisk astma kan du få ordineret lægemidler, der afspænder musklerne omkring dine luftveje, hvilket lindrer din tilstoppethed og åndenød. Normalt kan disse lægemidler inhaleres, og de virker allerede i lave doser, så der er få bivirkninger. Derudover kan der ordineres antiinflammatoriske lægemidler

I tilfælde af en alvorlig allergisk reaktion på insektstik, kan lægen ordinere adrenalin ved hjælp af en adrenalin-autoinjektor. Mennesker med sådanne allergier får ofte også en adrenalin-autoinjektor til brug i nødsituationer.

Ved kontaktallergi ordineres ofte kortikosteroidholdige salver. Ved lægemiddelallergi er den eneste mulighed at stoppe med at tage det pågældende lægemiddel.

Alternative behandlinger

Der findes nogle alternative behandlinger:

Lysterapi hjælper. Næseslimhinden behandles med særligt rødt lys, som skal mindske de allergiske reaktioner.

Lysterapi kan også hjælpe mod kontaktallergi. Dette skyldes, at sollys, specifikt den ultraviolette del, undertrykker forsvaret i selve huden, hvilket reducerer eksemen. Lægevidenskaben har udviklet lysterapi til dette, også kendt som fototerapi. Ved lysterapi kan huden udsættes for en helt bestemt dosis ultraviolet lys.

En solallergi skal ikke nødvendigvis behandles, men du kan forebyggende lade din hud vænne sig til sollys og bruge en god solcreme. Lysterapi med særligt lys kan også hjælpe huden til at vænne sig til sollys.

Livsstilsændringer

Kontakt med pollen kan ikke forhindres, men du kan holde vinduer og døre lukket så meget som muligt og tilbringe så lidt tid som muligt udendørs i pollensæsonen.

Hvis du har husstøvmideallergi, kan du tage følgende forholdsregler: Luft sengetøjet regelmæssigt, støvsug madrassen mindst en gang om ugen og lad være med at rede sengen umiddelbart efter at stå op. Derudover er det bedre at vælge syntetiske produkter, erstatte gulvtæppe med parketgulv eller vinyl og støvsuge ofte. Endelig skal du sørge for god udluftning i bad og køkken. Støvmider kan lide et varmt, fugtigt miljø.

Ved kæledyrsallergi er det desværre langt den bedste løsning ikke at have det pågældende kæledyr i huset samt undgå kontakt med dyrearten. Hyppig støvsugning, for eksempel med specielle kæledyrsstøvsugere, kan være tilstrækkeligt til milde allergier.

Ved fødevareallergi er det bedste råd at undgå maden, men det er lettere sagt end gjort. Proteinerne i disse fødevarer kan indarbejdes i mange produkter, også uden at være tydeligt markeret på emballagen. Og det er netop de proteiner, der giver problemerne. Tilberedning af produktet ødelægger også de fleste allergener. Med risiko for alvorlige allergiske reaktioner, såsom anafylaktisk chok, er dette naturligvis ikke en mulighed.

Kontaktallergi kan opstå pludseligt efter år med problemfri brug, og symptomer kan være øjeblikkelige eller forsinket. Når du ved, hvilket stof der forårsager allergien, er det bedst at undgå det.

For allergisk astma gælder de samme livsstilsændringer som for pollen-, kæledyrs- og støvmideallergi: Støvsug ofte, brug ikke stofbetræk eller tæpper, brug allergivenligt sengetøj. Derudover skal du undgå, at folk ryger omkring dig, for at lindre dine symptomer.

Flere oplysninger

Hvilke former for allergi findes der?

Der findes mange former for allergi. Herunder er de mest almindelige:

  • Høfeber.
  • Husstøvmideallergi.
  • Allergisk astma.
  • Husdyrallergi.
  • Kontaktallergi.
  • Fødevareallergi.
  • Insektgiftallergi.
  • Solallergi.
  • Lægemiddelallergi.
Sources

Allergologisch Laboratorium Kopenhagen (z.j.), Alles over allergie, geraadpleegd op 25 april 2019, op https://allesoverallergie.nl/algemeen

Gezondheidsplein (2016), Hoe krijg je een allergie?, geraadpleegd op 25 april 2019, op https://www.gezondheidsplein.nl/dossiers/allergieen/hoe-krijg-je-een-allergie/item42732

Zorginstituut Nederland (z.j.) Allergische rinitis, geraadpleegd op 25 april 2019, op https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/allergische_rinitis

Zorginstituut Nederland (z.j.) allergeenextract graspollen (parenteraal), geraadpleegd op 25 april 2019, op https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/preparaatteksten/a/allergeenextract_graspollen__parenteraal_

Vereniging voor Mensen met Constitutioneel Eczeem (2018), Lichttherapie, Geraadpleegd op 26 april 2019, op https://www.vmce.nl/eczeem/behandeling/lichttherapie.html

Tilbage til toppen