• Høfeber

Høfeber

Folk, der lider af høfeber, er allergiske over for pollen fra bestemte træer, planter, græs eller blomster. Nogle mennesker er allergiske over for én bestemt blomstrende afgrøde, men man kan også være overfølsom over for flere typer pollen.

Behandlinger

Alle behandlinger
  • Alle behandlinger
  • Kun receptpligtig
  • Kun uden recept
Relevans
  • Relevans
  • Navn A-Z
  • Navn Z-A
  • Pris lav-høj
  • Pris høj-lav

Hvad er Dokteronline?

  1. 1
    Du vælger din behandling

    Lær mulighederne at kende, og vælg den bedste behandling til dig.

  2. 2
    Vi ser med sammen med dig

    En læge ser på dit medicinske spørgeskema, og sender din recept til et af de tilknyttede apoteker.

  3. 3
    Nem levering hjem til dig

    Du modtager din pakke hurtigt og nemt derhjemme.

Læs mere

Hvad er høfeber?

Ved høfeber reagerer kroppen overfølsomt over for pollen fra bestemte træer, planter, græs og blomster. Disse symptomer opstår kun i blomstringsperioden for den plante eller blomst, der forårsager allergien. Høfeber kaldes derfor også sæsonbetinget allergisk rhinitis.

Træer blomstrer tidligere end græs, og derfor får folk, der er allergiske over for pollen fra træer, tidligere på året problemer med høfeber – omkring februar og marts. Folk, der er allergiske over for græspollen, vil først få problemer fra maj eller juni, så græsset begynder at gro igen.

Hvis pollen kommer i kontakt med øjne, næse eller mund på en person med høfeber, vil det irritere personens slimhinder. Dette giver symptomer som nysen og øjne, der løber i vand. Nogle mennesker lider af høfeber hele sæsonen, og andre kun en gang i mellem.

Især når det er solrigt og blæsende vejr, kan pollen nemt spredes i luften. Det kan forværre symptomer på høfeber, og man kan få mange symptomer, når man er udenfor. Høfeber kan være meget generende, men det er ikke farligt. Så snart pollen er væk fra luften, forsvinder også symptomerne.

Hvad forårsager høfeber?

Den allergiske reaktion ved høfeber forårsages af kroppens eget stof histamin. Selvom alle danner antistoffer mod pollen, er det ekstra heftigt for en person med høfeber. Hvis nogen med høfeber kommer i kontakt med pollen i høfebersæsonen, tror kroppen, at der er kommet et farligt stof ind i kroppen. Kroppen reagerer da ved at frigive ekstra histamin omkring det sted, hvor det farlige stof befinder sig.

Histamin forårsager blandt andet en udvidelse af blodkarrene, hvilket danner en masse væske, som f.eks. kan forårsage en løbende næse. Efter noget tid kan næseslimhinden svulme op, så næsen igen bliver tilstoppet. Derudover sætter histamin sig fast på bestemte nerveender, hvilket kan give kløe og nyseanfald. Men vi ved ikke, hvorfor nogle mennesker er allergiske over for pollen, og andre ikke er.

Vi ved, at høfeber er genetisk bestemt, da anlæg derfor allerede er til stede ved fødslen. Symptomerne opstår dog først efter et par år, og symptomerne vil også aftage efter nogen tid. Normalt er symptomerne på høfeber meget mindre efter 40 års alderen, og omkring 55 års alderen har folk stort set ingen symptomer mere.

Hvilke former for høfeber findes der?

Pollen

Folk med høfeber kan være allergiske over for pollen fra træer, græs, planter eller blomster. De frigiver alle pollen i forskellige perioder. Træer, såsom birk, hassel og el, blomstrer i januar eller februar. De første græspollen kommer dog i luften tidligere end maj, og kan sprede pollen indtil september.

Forskellige planter, blomster og krydderurter blomstrer fra starten af sommeren til efteråret. Vær opmærksom på, at hvis du er allergisk over for birk, så er du sandsynligvis også allergisk over for eg, poppel, hassel eller el. Selvom disse træer ser forskellige ud og blomstrer på forskellige tidspunkter, kan en træpollenallergi forårsages af ét bestemt allergen, der er til stede i næsten alle typer træpollen. Det samme gælder for græspollen. Der findes tusindvis af forskellige græssorter, men pollen fra alle disse forskellige græssorter indeholder kun få allergener, der kan forårsage allergisymptomerne.

Der er flere websteder på internettet, der viser en pollenprognose eller -tilstedeværelse. Du kan derved nemt holde øje med, hvornår hvilket træ eller hvilken plante blomstrer. De pollen, der giver flest symptomer på høfeber, er birk, el og hassel, og for græs er det hestegræs, knoldrottehale, hundegræs og engsvingel, og for urter er det malurt.

Fødevarer

Ofte er folk med høfeber også allergiske over for bestemte fødevarer, såsom grøntsager og frugt. Dette kaldes krydsreaktivitet, og skyldes, at strukturen af pollenkornet, der forårsager den allergiske reaktion i pollen, ligner strukturen i visse fødevarer. Immunsystemet kan ikke skelne disse såkaldte allergener fra hinanden, og derfor forårsages der også en allergisk reaktion på de fødevarer. Det gør, at folk med græspollenallergi, ofte også er allergiske over for melon, appelsin, tomat og hvede.

Hvordan kan du genkende høfeber?

Høfeber genkendes på følgende symptomer:

  • Løbende næse;
  • Øjne løber i vand;
  • Kløende øjne;
  • Nys;
  • Tilstoppet næse;
  • Hoste;
  • Træthed;
  • Åndenød;
  • Pibende vejrtrækning;
  • Følelse af trykken i hovedet.

Vær opmærksom på, at disse symptomer ikke altid skyldes høfeber. Folk med høfeber er nemlig også ofte allergisk over for andre ting, såsom husstøvmider eller katte. Disse symptomer kan også forårsages af en anden allergi.

Kan jeg selv gøre noget mod høfeber?

For at mindske symptomerne på høfeber skal du så vidt muligt undgå kontakt med pollen. Gå f.eks. ikke for meget udenfor på solrige og blæsende dage, da der er meget pollen i luften. Hold også vinduer lukket, luft kun ud tidligt om morgenen eller sent om aftenen, når der er mindre pollen i luften. Husk også på dette, når du sidder i bilen.

Bær altid solbriller, når du går udenfor, og slå ikke selv græsset. Lad heller ikke dit vasketøj tørre udenfor, da pollen kan sætte sig i det. Vær også opmærksom på, at du vil være mindre generet af pollen, når du er ved havet eller højt oppe i bjergene.

Rygning, passiv rygning og indånding af irriterende stoffer som maling, lim, parfume eller rengøringsmidler kan forværre symptomerne på høfeber. Det er også en god idé at vaske håret, inden du skal sove efter en sommerdag, da pollen kan sætte sig fast i håret. Til sidst kan du via internettet finde ud af, hvor meget pollen der er i luften.

Hvilke behandlinger er der?

Høfeber diagnosticeres af en læge eller allergolog gennem en allergitest eller blodprøve. En allergitest virker som følger: Lægen drypper en lille mængde af allergenet på din hud. Derefter prikker lægen hul i din hud gennem dråben. Hvis du får en rød plet på det sted inden for et par minutter, er du allergisk over for netop det stof.

Til behandling af høfeber kan du starte med at vælge håndkøbsmedicin, som du kan købe på apoteket og i supermarkedet, såsom næsespray, tabletter eller drik. Husk at pudse næsen, inden du bruger sprayen. Du kan også bruge fysiologist salt til at skylle næsen. Hvis disse produkter ikke virker, kan din læge ordinere en næsespray eller tabletter, der indeholder antihistaminer.

Antihistaminer hæmmer effekten af histamin. Et eksempel herpå: desloratadin og cetirizin. Disse lægemidler er mere effektive, og sprayen virker inden for et kvarter og tabletterne inden for et par timer. Disse lægemidler skal dog ikke tages hver dag, men kun når du har eller forventer at få symptomer. Det mindsker også symptomer som sviende og kløende øjne. Din læge kan også vælge cromoner. Dette lægemiddel fås oftest i sprayform og hæmmer frigivelsen af antistoffer. Cromoner skal bruges dagligt. Eksempler herpå er cromoglicinsyre og nedocromil.

Hvis du har problemer med høfeber i længere tid, kan lægen vælge kortikosteroider (binyrebarkhormoner). Disse virker anti-inflammatorisk, mindsker overfølsomhedssymptomer og forhindrer hævelse af næseslimhinden. Dette vil få symptomer som tilstoppet og løbende næse til at forsvinde efter et par dage. Disse lægemidler er tilgængelige i form af næsespray og inhalator. Eksempler herpå er beclometason, flunisolid, budesonid, fluticason, triamcinolonacetonid og mometason.

Alternativ behandling

En alternativ behandling er immunterapi (også kaldet allergivaccination eller desensibilisering). Dette er en behandling, hvor ikke kun symptomerne behandles, men også den underliggende årsag til høfeberen. Ved hjælp af immunterapi kan en høfeberpatient gøres immun over for pollen, som han eller hun er overfølsom overfor. Dette gøres ved at administrere en lille mængde allergener over en længere periode. Dette kan være en periode på tre til fem år. Fordelen ved dette er, at kroppen langsomt vænner sig til allergenet, så den reagerer mindre kraftigt på det over tid.

Immunterapi administreres i form af indsprøjtninger og tabletter. Her er nogle eksempler: Pollinex, Alutard, Grazax og Oralair (tabletform). Effektiviteten af immunterapi med allergenekstrakter fra græspollen er bevist, hvilket vil sige, at behandlingen mindsker symptomerne, men de forsvinder ikke. Det er meget vigtigt, at stofferne tages eller administreres trofast, ellers vil effektiviteten hurtigt aftage. Behandlingen starter normalt 4 måneder inden den forventede start på høfebersæsonen.

Forbundne risici og bivirkninger

Nogle antihistamin-tabletter kan gøre dig søvnig. Du må ikke køre bil, hvis det er tilfældet. Bivirkningerne ved kortikosteroider er:

  • Tør eller irriteret næse og hals;
  • Næseblod;
  • Ubehagelig lugt eller smag;
  • Nedsat syn.

Bivirkningerne ved lægemidler til immunterapi er som følger:

  • Irritation i halsen;
  • Kløe i munden;
  • Hovedpine;
  • Hævelse omkring indsprøjtningsstedet;
  • Svimmelhed;
  • Øjne løber i vand;
  • Pibende vejrtrækning.

Hvordan kan du forhindre høfeber?

Høfeber kan ikke forhindres. Du kan så vidt muligt forsøge at undgå kontakt med pollen ved at følge ovenstående råd. Tag til lægen, hvis du er meget generet af det. For at undgå kontakt med pollen skal du dog vide, hvornår den pollen, du er overfølsom overfor, er i luften. Det kan du nemt finde ud af på internettet. Desværre er det ikke let at undgå pollenkontakt, da pollen er overalt i luften i blomstringstiden og ender i øjnene eller, efter indånding, i næsen.

Sources

Farmacotherapeutisch kompas. (2019). Allergeenextract graspollen (sublinguaal) [website]. Geraadpleegd van https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/preparaatteksten/a/allergeenextract_graspollen__sublinguaal_

Farmacotherapeutisch kompas. (2019). Beclometason (bij allergische rinitis) [website]. Geraadpleegd van https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/preparaatteksten/b/beclometason__bij_allergische_rinitis_

UMC Utrecht. (2019). Hooikoorts [website]. Geraadpleegd van https://www.umcutrecht.nl/nl/Ziekenhuis/Ziekte/Hooikoorts

Tilbage til toppen