Stop med at vape: hvorfor det er lige så svært som at stoppe med at ryge

Hvordan nikotin påvirker din hjerne

Nikotin er et stærkt stof, der direkte påvirker hjernens belønningssystem. Det giver et kortvarigt dopamin-boost, som giver dig en følelse af fokus eller afslapning. Men hvis du bruger det længe, ændrer det, hvordan din hjerne reagerer på dopamin. 

• Dopamin: spiller en rolle i belønningssystemet og er med til at skabe en vape-vane. 
• Kortisol: kan påvirke din stressrespons, hvilket for nogle kan gøre angstfølelser værre. 
• Søvn: nikotin forstyrrer din dybe søvn, hvilket påvirker restitution og energi. 

Forskning viser, at ud over dopamin er også glutamat  og  GABA  involveret i nikotinafhængighed. De her stoffer spiller en rolle i belønning, motivation og abstinenser. Den præcise virkning er ret kompleks, og forskere understreger, at der skal mere forskning til på området. 

Vaneadfærd og triggere

Vaping er ikke kun en fysisk afhængighed, men også en vane, der bliver en del af hverdagen. Mange forbinder deres vape med bestemte tidspunkter, som for eksempel: 

• Mens de kører bil; 
• Efter maden; 
• Sammen med kaffe eller alkohol; 
• Når de har travlt eller er stressede på arbejde. 

For mange over 40 har de her vanetriggere ofte været en del af livet i årevis fra rygning. Derfor føles det at stoppe med at vape ikke kun som fysisk afvænning, men også som at bryde gamle rutiner. 

Fra unge til ældre generationer

Selvom unge var de første og største vapers, ser vi nu, at flere ældre også begynder at bruge det. 

• I England steg antallet af vapers på 65 år og derover fra 2,1 % til 3,7 % på ti år. 
• I USA bruger cirka 2 % af de 45–64-årige e-cigaretter. 
• I New Zealand vokser brugen i næsten alle aldersgrupper, undtagen blandt dem over 75 år. 

Internationale undersøgelser viser, at e-rygning ikke længere kun er noget for unge. Flere og flere over 40 bruger e-cigaretten som et alternativ til tobak eller for at prøve at  stoppe med at ryge. Alligevel oplever nogle over 40, at det at stoppe med at vape er mindst lige så svært som deres tidligere forsøg på at stoppe med at ryge. 

Den onde cirkel mellem vaping og stress

Mange griber ud efter deres vape, når de er stressede. Det føles som om, det hjælper, men faktisk gør nikotin ofte det modsatte. 

1. Stress eller uro giver lyst til at vape; 
2. Nikotin giver kortvarig afslapning; 
3. Når effekten aftager, kan stress og uro blive værre. 

Sådan opstår en ond cirkel: vaping føles som løsningen, men på længere sigt kan det faktisk gøre dig mere anspændt. 

Hvordan kan du lykkes med at stoppe med at ryge?

At stoppe med e-cigaretter eller damp kræver ofte mere end bare små vaneændringer. Mange har glæde af professionel hjælp, fordi det øger chancen for at lykkes. 

Mulige strategier er: 

• Medicinsk vejledning: en læge kan rådgive om gode metoder og hjælpemidler. Hos Dokteronline arbejder læger sammen for at give dig den rette støtte. 
• Nikotin-erstatningsterapi: plastre, tyggegummi eller sugetabletter kan hjælpe med at mindske abstinenser. 
• Psykologisk støtte: adfærdsterapi eller coaching kan hjælpe med at bryde vanetriggere og stress. 
• Støtte fra andre: opbakning fra partner, familie eller andre i samme situation kan give ekstra motivation. 

Små selvhjælpsstrategier (som  åndedrætsøvelser) kan være en hjælp, men professionel vejledning gør forløbet ofte mere sikkert, mere effektivt og øger chancen for at stoppe for godt. 

Konklusion

At stoppe med at vape handler ikke kun om viljestyrke. Det handler om at bryde både den fysiske afhængighed og gamle vaner. For folk over 40 kommer en lang rygehistorik ofte oveni, og det kan gøre det ekstra svært. Men det kan lade sig gøre. Stoptober er en oplagt anledning til at tage et bevidst valg om et sundere liv. 

Et bevidst skridt mod et sundere liv starter med at vælge det rigtige tidspunkt – og her står Dokteronline klar til at hjælpe dig.