Kønssygdom

Kønssygdomme (også kaldet seksuelt overførte sygdomme) – altså sygdomme, der overføres gennem ubeskyttet sex (sex uden kondom). Sygdomsfremkaldende organismer som bakterier, parasitter eller virus kan findes i sæd, præsperm, vaginalvæske, slimhinder, blod, kønshår eller på huden. Under samleje kan disse organismer overføres til partneren.

Hvilke kønssygdomme findes der?

Kønssygdomme er ret almindelige, især blandt personer med skiftende seksuelle partnere. Unge under 25 år har også en højere risiko for at få en kønssygdom. Nogle af de mest almindelige seksuelt overførte sygdomme er:  

• Chlamydia. Denne sygdom skyldes bakterien Chlamydia trachomatis og kan give betændelse i urinrøret, livmoderhalsen, endetarmen eller halsen;
• Gonoré. Forårsaget af bakterien Neisseria gonorrhoeae. Gonoré kan føre til betændelse i kønsorganerne, anus og/eller halsen;
• Kønsvorter. Disse skyldes HPV-virussen (humant papillomavirus) og opstår som vorter på eller omkring kønsorganerne og anus;
• Syfilis. Denne sygdom starter med sår på kønsorganerne og skyldes bakterien Treponema pallidum;
• Trichomonas. En parasit, der kan forårsage betændelse i skeden, urinrøret og blæren;
• Herpes genitalis. Herpes simplex-virussen sætter sig i slimhinderne og forbliver i kroppen for altid. Den kan blusse op igen ved fx stress, menstruation eller nedsat immunforsvar;
• Hiv. Det humane immundefektvirus svækker immunforsvaret. Uden behandling kan det udvikle sig til aids. Hiv kan også spredes gennem blodkontakt, fx ved brug af inficerede nåle;
• Genitale infektioner. Disse skyldes gær- eller svampeinfektioner, som fx candida. Kvinder oplever dette oftere end mænd.

De fleste seksuelt overførte sygdomme giver ingen symptomer i starten. Symptomer kan dog opstå senere (efter nogle uger) og varierer afhængigt af sygdommen. Mænd og kvinder kan opleve forskellige symptomer. Her er nogle af de mest almindelige:

Symptomer hos mænd  

• Smerter eller brændende fornemmelse ved vandladning;
• Udflåd fra urinrøret ("dryp");
• Kløe, sår eller vorter på penis, glans og/eller anus;
• Smerter i pungen.  

Symptomer hos kvinder

• Smerter eller brændende fornemmelse ved vandladning;
• (Øget) vaginalt udflåd, der ser anderledes ud eller lugter anderledes;
• Kløe, sår eller vorter på kønslæberne, i skeden eller ved anus;
• Vaginal blødning efter samleje eller mellem menstruationer;
• Smerter i underlivet.

Det kan være svært at opdage en kønssygdom, da de ofte giver få eller ingen symptomer. Regelmæssig testning er derfor vigtigt for at finde ud af, om du er smittet.

Usikker sex er den primære årsag til smitte. Hvis du har haft sex uden kondom, bør du få foretaget en test. Det kan du gøre hos din læge, men der findes også selvtest til seksuelt overførte sygdomme.

Hvis du oplever symptomer, bør du lade dig teste, selvom du har brugt kondom. Nogle sygdomme kan nemlig også smitte via huden eller genstande som fx et inficeret håndklæde. Hvis din (tidligere) partner er smittet, bør du også straks tage en test.

Hvis testen er negativ, men du stadig har symptomer, bør du kontakte en læge. Hvis testen er positiv, skal du starte behandling hurtigst muligt.

Vær opmærksom på inkubationstiden for kønssygdomme

Det kan tage et par uger, før sygdomsfremkaldende organismer kan påvises ved en test. Hvis testen tages for tidligt, kan resultatet være upålideligt. Inkubationstiden for seksuelt overførte sygdomme står normalt i vejledningen til selvtesten. Du kan også spørge din læge eller apoteket til råds.

Hvis en kønssygdom ikke behandles, kan det føre til alvorlige komplikationer. Fx kan chlamydia forårsage betændelse i æggelederne eller nedsat fertilitet. Syfilis kan føre til alvorlige organskader, og ubehandlet hiv kan udvikle sig til aids.

Derfor er det vigtigt at blive testet og starte behandling hurtigt, hvis testen er positiv. Vent ikke, selvom du ikke har symptomer – en seksuelt overført sygdom forsvinder ikke af sig selv!

Hvilken medicin bruges til behandling af kønssygdomme?  

Kønssygdomme kan ofte behandles effektivt. Læger ordinerer fx antibiotika eller antivirale midler for at dræbe sygdomsfremkaldende organismer. Når sygdommen er behandlet, kan du som regel ikke længere smitte andre. Kendte lægemidler inkluderer:  

• Antibiotika, som azithromycin, doxycyclin og ciprofloxacin. Disse bruges bl.a. til behandling af syfilis og chlamydia;
• Antivirale midler, som aciclovir og imiquimod. Disse stopper virusets vækst og bruges fx mod hiv, kønsvorter og herpes genitalis;
• Antisvampemidler, som fluconazol og clotrimazol. Disse dræber gær, svampe og deres sporer og bruges til behandling af genitale infektioner som candida.

Vigtigt at vide om behandling af kønssygdomme

Behandling sker normalt med receptpligtig medicin, da medicinen kan have bivirkninger og ikke er egnet til alle.  

Mulige bivirkninger ved medicin mod kønssygdomme:  

• Mave-tarmproblemer;
• Overfølsomhed i huden over for UV-stråling;
• Hovedpine;
• Svimmelhed.

Husk: Hvis du er smittet, er det vigtigt at informere din(e) partner(e), så de også kan blive testet.

Undgå sex, indtil behandlingen er afsluttet, og du ikke længere er smitsom. Brug altid kondom fremover for at mindske risikoen for ny smitte.

Har du spørgsmål omkønssygdomme eller deres behandling? Din læge eller apoteket kan hjælpe dig.