Når du er hos lægen, vil man først tale om en såkaldt ikke-medicinsk strategi. Her handler det om livsstilsændringer, som kan hjælpe dig med at holde symptomerne bedre i skak. Der er tydelig sammenhæng mellem udholdenhed og overvægt og hvor godt astma kan styres. Derudover vil lægen ordinere medicin alt efter, hvor tit du har symptomer. Ved sjældne astmaanfald vil et kortvirkende β2-sympatomimetikum som salbutamol eller terbutalin blive anbefalet efter behov, men hvis du bruger det oftere end 3 gange om ugen, vil lægen skifte til et inhalationskortikosteroid, som Beclomethason, budesonid, ciclesonid eller fluticason, eller, hvis du får vedvarende lokale bivirkninger, til montelukast.
Et inhalationskortikosteroid kan kombineres med et langtidsvirkende β2-sympatomimetikum, som formoterol eller salmeterol, hvis det stadig ikke virker godt nok. Hvis astmaen efter 3 måneder stadig ikke er under kontrol med disse trin, bliver du ofte sendt videre til sekundær behandling. Så taler man om 'svært behandlelig astma'.
Medicin
Ved sjældne astmasymptomer (2 gange om ugen eller mindre) anbefales brug efter behov af et kortvirkende β2-sympatomimetikum (som salbutamol).
Ved hyppigere symptomer (3 gange om ugen eller oftere) og hyppigere brug af det kortvirkende β2-sympatomimetikum anbefales en vedligeholdelsesbehandling med et inhalationskortikosteroid (ICS).
Hvis du stadig ikke har god nok astmakontrol, kan der tilføjes et langtidsvirkende β2-sympatomimetikum.
Alternative behandlinger
Der findes flere alternative behandlinger. De erstatter aldrig almindelig behandling, men kan være fine som supplement. Husk altid at fortælle din læge, hvis du overvejer alternative behandlinger.
- Der findes homøopatiske midler, som kan give gode resultater for dit immunforsvar. Du kan købe dem selv, men du kan også få råd hos en homøopatisk behandler. Det er dog ikke videnskabeligt bevist.
- Akupunktur, en gammel østlig behandlingsform, kan give gode resultater. Akupunktøren prøver med små, tynde nåle at få dine energistrømme i balance igen. Det er ikke videnskabeligt bevist.
- Åndedrætsterapi er altid en rigtig god supplerende behandling. Fysioterapeuter og talepædagoger tilbyder ofte dette, ikke kun til folk med astma, men også til andre sygdomme. En god vejrtrækning i hvile og under aktivitet er altid værd at arbejde på.
- Antroposofiske behandlinger kan være meget brede. Det kan være bevægelsesterapi, kostråd, medicin og massage.
- Naturmedicin og fytoterapeutiske behandlinger bruger århundredgammel viden om urter kombineret med moderne forskning. Her bruges urter, massage og tilpasset kost.
- Hvis stress og følelser kan udløse anfald hos dig, er yoga en rigtig god alternativ støtte. Du lærer at få krop og sind i balance og bruge en god vejrtrækning, så du bedre kan håndtere stress og følelser.
Livsstilsændringer
Din livsstil har stor betydning for, hvor meget du mærker til de symptomer, der følger med astma. Som du ved, er astma en kronisk sygdom, men der er måder at gøre dit liv så behageligt som muligt.
Følgende livsstilsændringer er de mest effektive:
- Fortæl folk omkring dig, at du har astma. Så kan de tage hensyn, og du får forståelse, hvis du undgår bestemte aktiviteter og miljøer.
- Hvis du ryger, er det ret indlysende at stoppe. Det er selvfølgelig også en god idé at undgå steder med meget røg; faktisk er enhver cigaret i nærheden af dig én for meget, undgå passiv rygning.
- Hvis du er testet positiv for allergener, er det vigtigt at undgå de allergiske påvirkninger for at forebygge anfald. Har du ikke-allergisk astma, gælder det især om at undgå steder med meget trafik og bestemte vejrforhold, hvor der er større risiko for smog. I de forskellige vejr-apps er der tit særlige ikoner, der viser risikoniveauet for folk med astma.
- Hvis du har allergisk astma, kan tiltag mod husstøvmider give gode resultater.
- Sørg for at holde dig i form. Hvis din kondition og udholdenhed bliver bedre, vil dine anfald også være mildere.
- Til sidst er din BMI også vigtig. Overvægt hænger sammen med dårligere astmakontrol, dårligere effekt af kortikosteroider og mindre diameter i luftvejene, selv efter der er taget højde for lungevolumen.
