Høfeber

Folk med høfeber kan være allergiske over for pollen fra træer, græs, planter eller blomster. De udskiller alle pollen og støv på forskellige tidspunkter. Derfor kaldes høfeber også sæsonbetinget allergisk rhinitis.

Symptomerne kommer kun i blomstringsperioden for den plante eller blomst, der giver allergien.

Pollen fra træer

Træer blomstrer tidligere end græsser, så folk, der er allergiske over for træpollen, får symptomer tidligere på året: omkring februar og marts.

Træer som birk, hassel og el blomstrer allerede i januar eller februar. Hvis du er allergisk over for birk, er du ofte også allergisk over for eg, poppel, hassel eller el. Selvom de her træer ser forskellige ud og blomstrer på forskellige tidspunkter, kan en træpollenallergi skyldes et bestemt allergen, der findes i stort set alle typer træpollen.

Pollen fra græs

Der findes tusindvis af forskellige græsarter, men i pollen fra alle de forskellige græsser er der kun nogle få allergener, der kan give allergisymptomer.

Folk, der er allergiske over for græspollen, får først symptomer fra slutningen af april eller maj, når græsset begynder at vokse igen. Græspollen kan spredes helt indtil september.

Forskellige planter, blomster og urter blomstrer fra starten af sommeren og ind i efteråret. Nogle har symptomer hele sæsonen, andre kun engang imellem.

På nettet findes der forskellige sider, hvor du kan se pollental eller forekomst. Så kan du holde øje med, hvornår hvilke træer eller planter blomstrer.

Fødevarer

Ofte er folk med høfeber også allergiske over for visse fødevarer, som grøntsager og frugt. Det kaldes krydsreaktivitet.

Krydsreaktivitet opstår, fordi strukturen af det pollenkorn, der giver den allergiske reaktion, ligner strukturen i bestemte fødevarer. Immunsystemet kan ikke kende forskel på de såkaldte allergener, og derfor får man en allergisk reaktion på de fødevarer. For eksempel er folk med græspollenallergi tit også allergiske over for melon, appelsin, tomat og hvede.

Når pollen eller støv kommer i kontakt med øjne, næse eller mund hos en med høfeber, bliver slimhinderne irriterede. Det giver symptomer som nysen og rindende øjne.

Især når vejret er solrigt og der er lidt vind, kan pollen nemt spredes i luften. Det kan forværre høfebersymptomerne. Symptomerne kan være ret irriterende, men er ellers ufarlige. Så snart pollen er væk fra luften, forsvinder symptomerne.

Høfeber kan kendes på følgende symptomer:

• Løbenæse
• Rindende øjne
• Kløende øjne
• Nysen
• Tilstoppet næse
• Hoste
• Træthed
• Åndenød
• Hvæsende vejrtrækning
• Trykkende fornemmelse i hovedet

Vær dog opmærksom på, at de her symptomer ikke altid skyldes høfeber. Folk med høfeber er nemlig også tit allergiske over for andre ting, som husstøvmider eller katte. Symptomerne kan altså også skyldes en anden allergi.

Den allergiske reaktion ved høfeber skyldes kroppens eget stof histamin. Selvom alle danner antistoffer mod pollen, er reaktionen hos en med høfeber meget kraftigere. Når en med høfeber i sæsonen kommer i kontakt med pollen eller støv, tror kroppen, at et farligt stof er kommet ind. Som reaktion frigiver kroppen ekstra histamin omkring det sted, hvor det “farlige” stof er.

Histamin gør blandt andet, at blodkarrene udvider sig, hvilket giver meget væske, som for eksempel kan give løbenæse. Efter noget tid kan næseslimhinden hæve op, så næsen bliver tilstoppet. Derudover binder histamin sig til bestemte nerveender, hvilket kan give kløe og nys. Vi ved dog ikke, hvorfor nogle er allergiske over for pollen og andre ikke.

Vi ved dog, at høfeber er arveligt, da anlægget allerede er til stede ved fødslen. Symptomerne kommer dog først efter nogle år, og med tiden bliver de mindre. Som regel er symptomerne på høfeber meget mindre efter 40-årsalderen, og efter cirka 55 år har man næsten ingen symptomer længere.

For at mindske symptomerne på høfeber bør du prøve at undgå kontakt med pollen og støv så meget som muligt. Gå for eksempel ikke for meget udenfor på solrige og blæsende dage, da der er meget pollen i luften. Hold vinduerne lukkede på de dage, og luft kun ud tidligt om morgenen eller sent om aftenen, hvor der er færre pollen i luften. Husk også det, når du sidder i bilen.

Det er ikke smart selv at slå græsset. Lad heller ikke vasketøjet tørre udenfor, da pollen kan sætte sig i det. Vær også opmærksom på, at du vil have færre gener af pollen, hvis du opholder dig ved havet eller højt oppe i bjergene.

Rygning, passiv rygning og indånding af irriterende stoffer som maling, lim, parfume eller rengøringsmidler kan også gøre høfebersymptomerne værre. Det er også en god idé at vaske håret efter en sommerdag, inden du går i seng, da pollen kan blive siddende i håret.

Endelig kan du online tjekke, hvor meget pollen der er i luften, og tilpasse dine daglige planer derefter.

Høfeber bliver diagnosticeret af en læge eller allergolog med en allergihudtest eller en blodprøve. En allergihudtest foregår sådan: lægen drypper en lille smule af allergenet på din hud. Derefter prikker han eller hun et lille hul i huden gennem dråben. Hvis du får en rød bule på stedet inden for et par minutter, er du allergisk over for det stof.

Til behandling af høfeber kan du først vælge midler, der er frit tilgængelige på apoteket og i håndkøb, som næsespray, tabletter eller mikstur. Husk at pudse næsen, før du bruger sprayen. Du kan også bruge saltvand til at skylle næsen.

Hvis de midler ikke virker, kan lægen ordinere en næsespray eller tabletter med antihistaminer.

Antihistaminer blokerer virkningen af histamin. Eksempler på disse er desloratadin og cetirizin. De her lægemidler er ret effektive: sprayen virker inden for et kvarter, tabletterne inden for et par timer. De tages dog ikke hver dag, men kun når du har symptomer eller forventer at få dem. Også symptomer som brændende og kløende øjne bliver mindre med dem.

Lægen kan også vælge cromoner, som oftest fås som spray og hæmmer frigivelsen af antistoffer. Cromoner skal bruges dagligt. Eksempler på disse er cromoglicinsyre og nedocromil.

Hvis du i længere tid har mange symptomer på høfeber, kan din læge vælge kortikosteroider (binyrebarkhormoner). De virker antiinflammatorisk, dæmper overfølsomhedsreaktioner og forhindrer hævelse af næseslimhinden. Så vil symptomer som tilstoppet næse og løbenæse forsvinde efter et par dage. De her lægemidler fås som næsespray eller inhalator. Nogle eksempler er beclometason, flunisolide, budesonid, fluticason, triamcinolonacetonid og mometason.

En alternativ behandling er immunterapi (også kaldet allergivaccination eller desensibilisering). Det er en behandling, hvor man ikke kun behandler symptomerne, men også selve årsagen til høfeber. Ved immunterapi kan en med høfeber gøres ufølsom over for de pollen, han eller hun reagerer på. Det sker ved at give en lille mængde allergener over længere tid. Det kan vare tre til fem år. Fordelen er, at kroppen langsomt vænner sig til allergenet, så du med tiden reagerer mindre kraftigt.

Immunterapi gives som injektioner og tabletter. Eksempler på disse er: Pollinex, Alutard, Grazax og Oralair (tabletter). Effekten af immunterapi med allergenekstrakter fra græspollen er dokumenteret. Behandlingen mindsker symptomerne, men de forsvinder ikke helt. Det er vigtigt, at du tager medicinen regelmæssigt eller får den givet, ellers falder effekten hurtigt. Behandlingen starter som regel 4 måneder før den forventede start på høfebersæsonen.

Af nogle antihistamin-tabletter kan du blive døsig. Kør derfor ikke bil, hvis det sker.

Bivirkninger af kortikosteroider er:

• Tør eller irriteret næse og hals
• Næseblod
• Ubehagelig lugt eller smag
• Nedsat syn

Bivirkninger af medicin til immunterapi er:

• Halsirritation
• Kløe i munden
• Hovedpine
• Hævelse omkring injektionsstedet
• Svimmelhed
• Rindende øjne
• Hvæsende vejrtrækning

Høfeber kan ikke forebygges. Du kan prøve at undgå kontakt med pollen og støv så meget som muligt ved at følge rådene ovenfor. Gå til lægen, hvis du har mange gener. Det er desværre ikke let at undgå kontakt med pollen, da der under blomstringssæsonen er pollen overalt i luften, og de kommer ind i øjnene eller, når du trækker vejret, i næsen.

Har du stadig spørgsmål om høfeber? Dokteronline kan hjælpe dig. På vores hjemmeside kan du booke en konsultation med en registreret EU-læge, som kan vejlede dig videre og om nødvendigt ordinere den rette behandling.

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/preparaatteksten/a/allergeenextract_graspollen__sublinguaal_

https://www.umcutrecht.nl/nl/Ziekte/Hooikoorts