Overordnet kan vi dele prævention op i to hovedtyper: hormonelle præventionsmidler og ikke-hormonelle præventionsmidler. Derudover er der en tredje mulighed: permanent prævention (sterilisation).
Hormonelle præventionsmidler
P-piller er en af de mest brugte former for prævention. P-piller virker via hormoner. De fleste typer p-piller indeholder en kombination af de kvindelige kønshormoner østrogen og gestagen. Disse stoffer er doseret, så de hæmmer ægløsningen, hvilket betyder, at der ikke frigives et æg. Samtidig ændrer hormonerne strukturen af slimhinden i livmoderen og livmoderhalsen. Sædceller har derfor sværere ved at trænge ind, og et eventuelt befrugtet æg kan ikke sætte sig fast.
Typer af p-piller
Der findes forskellige slags p-piller, du kan vælge imellem. Det kan godt give lidt forvirring.
- Enfasespille: Ved denne type pille har alle tabletterne i pakken samme sammensætning. Hver pille indeholder altså samme dosis af de aktive stoffer.
- Indeholder enfasespillen mindre end 30 mikrogram østrogen, kaldes det en sub-30-pille.
- Indeholder pillen 30 til 50 mikrogram østrogen, er det en sub-50-pille.
Jo mindre østrogen en pille har, jo mindre risiko er der for bivirkninger.
- Flerfasespille: Ved denne type pille varierer doseringen af de aktive stoffer. Den ene pille kan indeholde lidt mere østrogen eller gestagen end den anden. Flerfasespillen efterligner den naturlige hormonbalance i en menstruationscyklus. Forskellene i dosering kan ses på de forskellige farver på pillerne.
- Minipille: Der findes også p-piller, som kun indeholder ét hormon (progesteron). Disse såkaldte minipiller er mildere, giver færre bivirkninger og må også bruges, hvis du ammer.
Brug af p-piller
P-piller er en meget sikker præventionsform, hvis du tager dem rigtigt. Hvordan du bruger p-piller, afhænger af typen. Ved de fleste piller tager du én tablet om dagen i 3 uger. Derefter holder du en pause på 7 dage, hvor du ikke tager piller. I denne uge får du en blødning, som ligner en menstruation, men som oftest er ret let. Dette kaldes en bortfaldsblødning. Du er også beskyttet mod graviditet i pauseugen. Der findes også piller uden pauseuge. Her tager du en pille hver dag, indtil pakken er tom, og fortsætter så direkte med næste pakke. Afhængigt af pillen kan du stadig få en bortfaldsblødning. P-pillens virkning forsvinder hurtigt. Hvis du stopper med at bruge p-piller, bliver du næsten straks fertil igen.
P-piller til andre formål
Nogle kvinder tager p-piller af andre grunde end prævention. For eksempel fordi de har problemer med menstruationen, som kraftige blødninger, mange smerter eller en meget uregelmæssig cyklus. P-piller erstatter de naturlige menstruationer med en mild, regelmæssig bortfaldsblødning, hvilket mindsker disse gener.
Kvinder, der tager p-piller, kan udskyde deres menstruation. Det kan fx være praktisk, hvis du skal opereres, skal på ferie, har en sportsbegivenhed eller hvis menstruationen bare kommer ubelejligt.
Nødpræventionspille
Nødpræventionspillen er ikke det samme som en almindelig p-pille. Den såkaldte ‘fortrydelsespille’ er kun beregnet til at forhindre graviditet efter ubeskyttet sex. Nødpræventionspillen indeholder en bestemt mængde hormoner, som hæmmer ægløsningen og/eller forhindrer, at et befrugtet æg sætter sig fast. På den måde kan der ikke opstå graviditet. Tabletten skal dog tages så hurtigt som muligt: helst inden for 12 timer, men i hvert fald inden for 3 til 5 dage efter det ubeskyttede samleje.
P-sprøjte
Kvinder, der synes det er svært at tage en pille hver dag, kan vælge en p-sprøjte. Her får du hormonerne sprøjtet ind i kroppen, og så kan du ikke blive gravid i 12 uger. P-sprøjten gives af en læge eller sygeplejerske.
Præventionsstav
Et hormonimplantat er en lille stav, der lægges under huden på overarmen. Implantatet frigiver hver dag en lille dosis hormoner. På den måde er du hele tiden beskyttet mod graviditet i 3 år. Præventionsstaven sættes ind af en læge eller sygeplejerske.
Præventionsplaster
Når du bruger et præventionsplaster, optages hormonerne gennem huden og ud i blodet. Plasteret skiftes én gang om ugen. Efter tre uger holder du en pause på en uge. I denne uge får du en bortfaldsblødning.
Vaginalring
En vaginalring afgiver hormoner til slimhinden i skeden. Ringen sidder i tre uger, hvorefter du holder en pause på en uge. Ringen er nem at sætte ind og tage ud igen. Det minder lidt om at bruge en tampon.
Hormonspiral
En spiral kaldes også Intra Uterine Device (genstand i livmoderen) eller IUD. Det er et lille, plastikforankret anker, som sættes op i livmoderen af en læge. Spiralen frigiver hver dag en lille mængde gestagen. På den måde er du hele tiden beskyttet mod graviditet. Hormonspiralen skal skiftes efter 5 år.
Ikke-hormonelle præventionsmidler
Der findes også måder at undgå graviditet på uden brug af hormoner. Barrieremetoder som kondom eller pessar er gode til det. En anden ikke-hormonel metode er kobberspiralen. Ikke-hormonelle præventionsmidler giver ingen bivirkninger og kan trygt bruges af kvinder, der ammer.
Barrieremetoder: En barrieremetode forhindrer, at sædcellerne når livmoderen. Disse præventionsmidler laver bogstaveligt talt en barriere mellem sæden og livmoderen.
Der findes forskellige typer:
- Kondom: Kondomet er indtil videre det eneste ikke-permanente præventionsmiddel, der er lavet til mænd. Kondomer er sikre, hvis de bruges rigtigt. Fordelen ved kondomet er, at det også beskytter mod kønssygdomme (seksuelt overførte infektioner, altså kønssygdomme). Kondomer findes i mange slags og størrelser. Vælg en variant, der passer godt og føles behagelig.
- Kvindekondom: Kvindekondomet er en slags pose med en gummiring. Du sætter kondomet op (op til 24 timer før) i skeden før sex. Du behøver altså ikke afbryde det, du er i gang med, som med et mandekondom. Kvindekondomet beskytter også mod kønssygdomme.
- Pessar: Et pessar er en gummikappe, der sættes over livmoderhalsen. Det kan gøres fra 2 timer før sex. Brug altid pessaret sammen med en sæddræbende creme. Efter sex skal pessaret blive siddende i skeden i 6 timer mere. Først derefter er det sikkert, at alle sædceller er døde, og kappen kan tages ud.
- Kobberspiral: En kobberspiral er en lille, ankerformet genstand, der sættes op i livmoderen. Spiralen frigiver hele tiden en lille mængde kobber. Det gør sædcellerne inaktive, så befrugtning ikke kan ske. En kobberspiral beskytter på den måde mod uønsket graviditet i 5 til 10 år. Spiralen sættes op af en læge.
Permanent prævention
En permanent form for prævention er sterilisation. Ved denne operation afsluttes fertiliteten for altid. Du kan altså ikke få børn efter sterilisation. En sterilisation er derfor kun til folk, der ikke (længere) ønsker børn. Både mænd og kvinder kan blive steriliseret.
Sterilisation hos mænd
Ved en vasektomi (sterilisation af manden) klippes sædlederne over. Så indeholder sæden ikke længere sædceller, og befrugtning kan ikke ske. Operationen udføres af en urolog.
Sterilisation hos kvinder
Hvis en kvinde vælger sterilisation, lukkes æggelederne. Så kan modne æg ikke længere komme i kontakt med sædcellerne. I dag udfører en urolog denne operation gennem 2 små snit i maven (laparoskopi).
En sterilisation udføres både hos mænd og kvinder ambulant. Du kan altså tage hjem samme dag.
