Rosacea

Rosacea

Rosacea forekommer hyppigt. Hudlidelsen kan genkendes på røde pletter i ansigtet, for det meste på kinderne, panden og næsen. Pletterne kan være parret med synligt udvidede små blodkar, knopper og bumser. Nogle gange er der også tale om en smertefuld eller brændende følelse af huden. Over halvdelen af personerne med rosacea får en øjenlidelse såsom blefarit (en betændelsestilstand i øjenlågsranden) eller en betændelse af hornhinden. Somme tider kan der også dannes en deformitet af næsen (kaldt rinofym eller “kartoffelnæse”). Desuden er lidelsen især skæmmende, hvorved der kan opstå psykiske besvær som fx usikkerhed og depressive følelser.

Årsagen til rosacea

Hidtil kender lægerne ikke årsagen til rosacea. Omgivelsesfaktorer synes at spille en rolle ved denne hudafvigelse. Symptomerne kan forværres fx af udsættelse for sollys, pludselige temperaturskift, alkohol, bestemte lægemidler eller krydret mad. Også stress, brugen af kosmetiske produkter og hormonsvingninger kan forværre rosacea. Rosacea opstår typisk først efter at man er fyldt 30 år. Rosacea opstår hyppigere hos kvinder end hos mænd.

Behandling af rosacea

Rosacea kan ikke helbredes, men symptomerne kan godt undertrykkes ved hjælp af lægemidler. Milde former for lidelsen kan som regel behandles udvendigt med en inflammationshæmmende creme, gel eller lotion. I særligt hårdnakkede tilfælde af rosacea kan lægen ordinere en antibiotikabehandling som indvendig behandling. Som regel er denne behandling langvarig. Foruden brugen af lægemidler er det vigtigt at tage hensyn til de faktorer, som kan fremkalde rosacea. Undgå påvirkninger, der forværrer symptomerne (såsom bestemte fødevarer eller hudprodukter), og beskyt altid huden godt mod uv-stråling med solcreme.

 

Herunder ser du en række lægemidler, som læger bruger ved behandling af rosacea.

Vis mere

Receptpligtige lægemidler