Rejse- og solprodukter

Transportsyge, eller bevægelsessyge, dækker over både køresyge, luftsyge og søsyge. Alle tre opstår på grund af det samme – at du sidder i et transportmiddel, der bevæger sig, hvilket kan forvirre dit balanceorgan ret meget. Resultatet er kvalme og opkast. Den gode nyhed er, at transportsyge forsvinder, så snart turen er slut.

Hjernen får information om, hvor du er, fra øjne, muskler, led og balanceorganet. Hvis du sidder i et køretøj, du ikke selv styrer, bliver hjernen forvirret af modstridende signaler. For at fortælle dig, at noget er galt, sender den signalet ‘opkast’ til maven.

Transportsyge er en fællesbetegnelse for tre slags;

• Køresyge: det oplever mange på lange bilture.
• Luftsyge: i fly kan man blive ret dårlig på grund af trykforskel, turbulens og under start og landing.
• Søsyge: alle kender udtrykket ‘søben’. Hvis du ikke har det, kan den konstante gyngen på bølgerne, især når det blæser op, gøre dig ret utilpas.

Transportsyge starter tit med svimmelhed, gab og/eller hovedpine, og så kommer kvalmen, og du kan ende med at kaste op. Svedeture er også et meget almindeligt symptom. Det er ikke sikkert, du får alle symptomerne.

Hvis du ved, du kan få transportsyge, er der flere ting, du kan gøre for at forebygge:

• Det allerbedste er at sidde bag rattet selv eller at sove. Hvis det ikke er muligt:
• Spis et let måltid inden turen. Hvis du ikke spiser, kan du faktisk blive syg af det, og fed mad er heller ikke godt, hvis du har tendens til transportsyge.
• På lange ture er det smart at holde sig til tre lette måltider om dagen. Du kan også overveje ingefærpulver eller ingefærte – det er ret godt mod urolig mave.
• Undgå alkohol.
• I bil eller bus skal du sidde forrest og ikke baglæns. På båd er det bedst at sidde på agterdækket, og i fly tæt på vingerne.
• Lad være med at læse, skrive eller bruge nettet under kørslen – det gør det bare værre. Kig hellere ud mod horisonten, det hjælper hjernen med at holde styr på balancen.
• Sørg for frisk, kølig luft.

Hvis du skal til et land, hvor der er risiko for malaria, vil du sikkert få anbefalet malariapiller. Der findes flere slags, alt efter hvor du skal hen og dine egne forhold. Selvom der er en del bivirkninger ved malariapiller, er de stadig langt mindre alvorlige end selve malaria.

Malaria er en sygdom, der findes i (sub)tropiske områder. Den skyldes parasitter, som overføres via myggestik. Malaria giver feber, hovedpine, kulderystelser og muskelsmerter. Malaria kan også være dødelig, så bivirkningerne ved malariapiller er klart at foretrække frem for risikoen for at få malaria. Der findes forskellige typer midler mod malaria, som virker på forskellige måder. De slår malariaparasitterne ihjel, bekæmper feber og forebygger malariaanfald. Hvilket middel du skal have, afhænger ofte af, om der er lokal resistens hos parasitterne. Almindelige bivirkninger ved malariapiller er tinnitus, svimmelhed, hovedpine, hypoglykæmi (for lavt blodsukker), hududslæt, kløe og hævede øjenlåg. Mindre almindelige bivirkninger er opkast, diarré, søvnløshed eller omvendt træthed samt hoste.

Malariapiller skal tages som en kur. Det er vigtigt, at du tager hele kuren. Hvis du kaster op inden for en time efter at have taget dine malariapiller, eller hvis du får meget diarré, skal du kontakte din læge. Det er ikke nok bare at tage en ekstra pille, fordi det er en kur. Du mangler stadig en dosis, og det skal der tages højde for. Det er også vigtigt, at du drikker nok væske. Hvis du kaster op eller har diarré, mister du meget væske, og det skal erstattes. Desværre er der ikke så meget, du kan gøre for at undgå bivirkningerne. Det er bare en del af det, og det er virkelig ikke smart at springe malariapillerne over. Malaria kan være meget alvorligt.

Der er ikke meget, der er mere træls end diarré på ferien. Det skyldes oftest en infektion med bakterier, virus eller protozoer. Du har større risiko for smitte gennem:

• Mad. Tænk på uvaskede grøntsager og frugt, rå mælkeprodukter (ost, upasteuriseret mælk, flødeis), uhygiejnisk tilberedte skaldyr og bløddyr, råt eller ikke helt gennemstegt kød.
• Forurenet vand eller vand, der ikke er beregnet til at drikke.
• Insekter kan også overføre bakterier eller virus. Hold øje med fx fluer og myg.
• Kontakt med afføring eller spyt fra en person med diarré. Det kan skyldes dårlig hygiejne hos den syge, men også dårligt rengjorte toiletter og håndvaske.

Fordi tarmvæggen bliver beskadiget eller betændt af bakterier eller virus, kan tarmene ikke længere fungere optimalt. En vigtig funktion for tarmene er at gøre afføringen mere fast. Den funktion er forstyrret ved diarré. Der bliver trukket mindre væske ud af maden, og den betændte tarmvæg mister også væske. Maden ryger hurtigere igennem tarmen, og dine tarme kan ikke optage de vigtige næringsstoffer ordentligt.

Rejsediarré skyldes i de fleste tilfælde en infektion i tarmene, som oftest på grund af bakterier, virus eller protozoer. Det sker typisk i de første dage af ferien. Rejsediarré kommer altid pludseligt og varer som regel et par dage. Symptomerne er tre-fire gange dagligt tynd afføring, ofte med mavekramper, kvalme og nogle gange feber.

Forebyggende tips: De vigtigste råd for at mindske risikoen for rejsediarré handler om hygiejne:

• Hvis du køber mad fra en bod på gaden, så sørg for, at det er rygende varmt eller tørret. Men det bedste er at skrælle maden selv.
• Undgå kolde, rå og upasteuriserede fødevarer.
• Undgå skaldyr som østers, hummer og rejer.
• Sørg for, at kød, som fx burgere og satay, er gennemstegt.
• Tjek kvaliteten af drikkevandet på din destination. Hvis du er i tvivl, så brug kun vand fra flasker med forseglet låg – også når du børster tænder.
• Vask altid hænder efter toiletbesøg, før du laver mad og før du spiser.

Hvis du allerede har rejsediarré, er det vigtigt, at du får nok væske. Som nævnt før kan dine tarme ikke længere optage væske fra maden, og det kan føre til alvorlig dehydrering. Sørg derfor for at drikke rigeligt, så du hurtigt får væskebalancen på plads igen! Hold øje med, at du (eller din syge rejsekammerat) stadig tisser regelmæssigt. Hvis du ikke har tisset i mere end 24 timer, kan det være, at dine nyrer ikke fungerer ordentligt. Kontakt i så fald straks en læge.

Bemærk: Hvis du tager medicin, og det gælder også p-piller, kan effekten af dem blive meget nedsat på grund af diarré og evt. opkast. Dine tarme optager ikke medicinen ordentligt. Kontakt også din læge for at høre, om du skal tage særlige forholdsregler. Hvis du fx har diabetes mellitus, kan din diabetes komme ud af balance på grund af det her.

Medicin

Hvis du har feber eller blod i afføringen, er det en god idé at kontakte en læge. Det kan være bakteriel diarré, som kræver antibiotika. Hvis din diarré varer længere end en uge efter, du er kommet hjem, bør du også kontakte din egen læge.

Alternative behandlinger

Hvis du eller en af dine rejsefæller har diarré, er det super vigtigt at få nok væske. Prøv at undgå kaffe og alkohol, da de trækker væske ud af kroppen. Hvis diarréen varer længe (mere end 5 dage), så køb ORS på det lokale apotek eller hos materialisten. ORS står for Oral Rehydration Solution, og det er en væskeerstatning. (Køb ORS, så snart du tror, du har brug for det – vent ikke 5 dage. Det er en blanding af salt og sukker, som du opløser i vand).

Hvis du er meget generet af de mange toiletbesøg, findes der håndkøbsmedicin, under forskellige mærker, med Loperamid(-oxid). Hvis det ikke hjælper efter 48 timer, skal du stoppe og kontakte en læge. Brug ikke loperamid for hurtigt – kroppen skal nemlig af med sygdomsfremkaldende stoffer gennem den hyppige afføring.

https://www.gezondheidsnet.nl/vakantie/8-vragen-over-reisziekte

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/reisziekte

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/groepsteksten/malariamiddelen

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/acute_diarree