Diarré

Når du har diarré, kan du opleve:

• Vandtynd afføring
• Sur lugt fra afføringen
• Flere toiletbesøg om dagen
• Mavekramper
• Svært ved at holde på afføringen
• Kvalme og opkast
• Generel utilpashed
• Følelse af træthed og slaphed, nogle gange med hovedpine
• Mørk urin. Fordi du mister meget væske, er der mindre væske til at tisse ud
• Nogle gange feber

Årsagerne til diarré kan være:

• Pludselig tarminfektion: Akut diarré skyldes ofte virus, parasitter eller bakterier. Det gælder også maveinfluenza, som er forårsaget af virus og er smitsomt. Bakterieinfektioner skyldes tit forurenet mad eller vand. Det kan være råt kyllinge- eller svinekød, rå mælk og mælkeprodukter, æg og æggeprodukter, fisk og rejer. Parasitinfektioner kan også skyldes forurenet mad eller vand.
• Stress: Når du er stresset, bruger kroppen mindre energi på fordøjelsen. Du optager ikke nok vand og mineraler fra maden, afføringen passerer hurtigere igennem tarmene og bliver derfor mere vandig.
• Medicin: Antibiotika bruges til at bekæmpe dårlige bakterier, men de kan også ødelægge de gode bakterier i tarmen og forstyrre tarmfloraen. Et meget brugt lægemiddel hos diabetikere, metformin, kan også give diarré. En overaktiv skjoldbruskkirtel (for lav skjoldbruskkirtelfunktion) kan også give diarré.
• Fødevareintolerance: Hvis du ikke tåler visse fødevarer, kaldes det fødevareintolerance. Eksempler er laktoseintolerance (mælk og mælkeprodukter) og cøliaki, som er glutenintolerance.
• Hurtigt stofskifte: En overaktiv skjoldbruskkirtel giver et for hurtigt stofskifte. Et af symptomerne kan være diarré.
• Sygdomme i mave-tarmkanalen: Crohns sygdom (en kronisk inflammatorisk tarmsygdom) og colitis ulcerosa (kronisk tyktarmsbetændelse) giver især under opblussen diarré. Fedtet, tynd afføring ses ved kroniske sygdomme i lever, galdeveje og bugspytkirtel.
• Irritabel tyktarm-syndrom (IBS): Denne lidelse kan give diarré. Men diarréen kan også skifte med forstoppelse.
• Overløbsdiarré: Ved forstoppelse bliver afføringen hård. Tynd afføring kan så løbe forbi forstoppelsen. Mange tror derfor, de har diarré, men de har faktisk forstoppelse. Det kaldes også paradoksal diarré.
• Fødevarer: Nogle ingredienser får fordøjelsen til at gå hurtigere. Det gælder sukkererstatninger som mannitol, fruktose, sorbitol og xylitol, som blandt andet findes i sodavand (fruktose), slik og tyggegummi.
• Rejsediarré: Rejsediarré er diarré, som især opstår i lande, hvor hygiejnen ikke er så god.

Behandlingen afhænger af, hvad der har givet diarréen.

Akut diarré behøver ikke altid behandling, det går som regel over efter et par dage. Hvis diarréen er slem, kan medicin være nødvendig.

Kan jeg selv gøre noget mod diarré?

Når du har diarré, kan du gøre følgende:

• Drik rigeligt: Ved akut diarré mister du meget væske. Det skal erstattes med drikke, der indeholder salt og sukker. Gode eksempler er bouillon eller te med sukker, ikke sodavand. Drik små slurke. Selvom du føler, at væsken bare løber lige igennem, så drik alligevel små slurke for at undgå dehydrering.
• Spisning: Prøv at spise lidt for at få energi. Du kan egentlig spise alt. Det er bedst at spise fiberrigt, da fibre gør afføringen fastere.
• Hygiejne: Sørg for god hygiejne. Vask hænder efter toiletbesøg og når du laver mad. Det forebygger smitte.
• Tilpas medicin: Tal med din læge, hvis du tror, din medicin giver diarré. Stop ikke selv med medicinen.

Medicin mod diarré

Det vigtigste med medicin er at undgå eller modvirke tegn på dehydrering. Læs indlægssedlen for det lægemiddel, du bruger.

• ORS (oral rehydration solution): Ved tegn på dehydrering kan ORS gives (fås også uden recept). Det er en blanding i pulver eller som brusetablet med salte og druesukker. Det skal opløses i vand. Brug rent mineralvand uden brus. Hvis du ikke kan drikke det hele på én gang, så tag små slurke i løbet af dagen. Hvis du er på natriumfattig diæt eller har diabetes, skal du være opmærksom på mængden af salt og sukker i ORS. Hvis du stadig kaster op efter en dag med dette middel, eller hvis diarréen ikke er stoppet efter 3 dage, så kontakt lægen.
• Loperamid(-oxid): Loperamid (-oxid) kan være smart, hvis du for eksempel skal rejse eller skal noget vigtigt. Diarréen stopper som regel inden for et par timer, og produktet virker i 4 til 6 timer. Loperamid bremser tarmens bevægelser og trækker også anus sammen, så du føler mindre trang. Afføringen bliver længere i kroppen og får tid til at blive fastere. Gå til lægen, hvis diarréen ikke er stoppet efter 2 dage med dette middel. Når du ikke længere har diarré, skal du stoppe medicinen senest efter 12 timer. Loperamid kan nemlig også give forstoppelse. Kontakt lægen, hvis du får stærke mavesmerter.
• Azithromycin: Ved alvorlig infektiøs diarré, hvor bakterien ikke er kendt endnu, kan azithromycin bruges. Ofte vil lægen også undersøge afføringen for at finde ud af, hvilken bakterie der er skyld i diarréen. Når det er kendt, kan der evt. vælges et andet antibiotikum.

Alternative behandlinger

Der er ingen kendte alternative behandlinger mod diarré. Tidligere brugte man aktivt kul (norit), men der er ikke noget, der tyder på, at det virker.

En sund livsstil er altid godt, og hvis du har sygdomme i mave-tarmkanalen, er det ekstra vigtigt for at mindske eller forebygge symptomer. En sund livsstil betyder, at du spiser så sundt som muligt, bevæger dig regelmæssigt, har lidt stress og sover godt.

En stor risiko ved diarré er dehydrering. Dehydrering er alvorligt og kan give følgende symptomer:

• Ingen eller meget lidt vandladning og mørk urin
• Tørst
• Tør mund
• Sløvhed
• Besvimelse
• Forvirring
• Døsighed
• Hurtig vejrtrækning
• Hurtig puls
• Indsunkne øjne
• Kolde arme og ben

Alt efter hvor slemt det er, skal du kontakte lægen.

Fordi du mister meget væske, skal visse lægemidler måske justeres, ellers får kroppen for meget af dem. Følgende lægemidler skal eventuelt og altid i samråd med lægen justeres:

• Kaliumreducerende midler, vanddrivende tabletter og medicin mod forhøjet blodtryk
• Fosfatbindere
• Insulin og visse tabletter til diabetikere
• Afføringsmidler
• P-piller

Du kan forebygge diarré ved akutte tarminfektioner ved at gøre følgende.

• Vask hænder efter hvert toiletbesøg.
• Vask hænder før du laver mad.
• Steg altid kyllinge- og svinekød helt igennem. Også når du griller.
• Hold øje med sidste anvendelsesdato (TGT) på kød, fisk, færdigskårne grøntsager, køleklare måltider og friskpresset juice.
• Hvis du vil gemme hjemmelavet mad, så lad det køle af, før du sætter det i køleskabet. Skriv TGT-dato på hjemmenedfrosne produkter og brug dem ikke efter denne dato.
• Rengør dit køleskab jævnligt.
• Optø ikke kød på køkkenbordet, brug hellere mikroovn eller køleskab i en tildækket skål.
• Sæt hurtigt letfordærvelige varer tilbage i køleskabet.

Følg disse råd for at undgå rejsediarré.

• Undersøg om vandet fra hanen kan drikkes, bruges til madlavning og tandbørstning.
• Drik ikke drikkevarer med isterninger.
• Spis kun færdigpakkede is.
• Spis ikke uskrællet frugt, råkost og salater.
• Vær forsigtig med mad fra gadeboder.
• Opbevar madvarer køligt og tildækket.
• Spis kun gennemstegt kød og fisk. Vær forsigtig med at bade i stillestående vand. Undersøg om vaccinationer anbefales eller kræves. Medbring ORS som forholdsregel.

Har du spørgsmål om diarré? Dokteronline kan hjælpe dig. På vores hjemmeside kan du booke en konsultation med en registreret EU-læge, som kan vejlede dig og om nødvendigt ordinere den rette behandling.

https://www.thuisarts.nl/diarree/ik-heb-diarree

https://www.darmgezondheid.nl/darmklachten/darmaandoeningen/diarree/

https://www.mdlfonds.nl/chronische-ziekten/ziekte-van-crohn/

https://www.mdlfonds.nl/chronische-ziekten/colitis-ulcerosa/

https://www.mdlfonds.nl/klachten/diarree/

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/acute_diarree

https://www.voedingscentrum.nl/encyclopedie/houdbarhedsdatums-tht-tgt.aspx