Det første, man kan gøre ved smerte, er at fjerne årsagen. Derudover anbefales det at forblive aktiv, selvom der er smerte. Dog bør man undgå at overanstrenge sig.
Tag smertestillende medicin på faste tidspunkter i en tilstrækkelig høj dosis. Dette giver bedre kontrol over smerten.
Hvis der opstår forbedring, er det en god idé gradvist at genoptage daglige aktiviteter.
Visse lægemidler er let tilgængelige og kendt af de fleste. Dette inkluderer paracetamol og svage doser af nogle NSAID’er som ibuprofen, diclofenac eller naproxen. Disse smertestillende midler skal gives i den korrekte dosis og kan, afhængigt af varigheden af deres effekt, doseres flere gange dagligt.
Hvis smerten varer i flere dage, eller de almindelige håndkøbsmediciner ikke virker tilstrækkeligt, bør du kontakte din læge.
Læger følger WHO’s smertetrappe til behandling af akut og kronisk nociceptiv smerte:
Trin 1: Førstevalget er paracetamol i korrekt dosering. For raske voksne er dette 1000 mg tre gange dagligt. Ved akut muskel- og ledsmerte anbefales først paracetamol eller en NSAID-creme, salve eller gel.
Trin 2: Hvis paracetamol ikke er tilstrækkeligt, kan en NSAID (diclofenac, ibuprofen eller naproxen) anvendes. Patientens karakteristika skal tages i betragtning. Visse risikogrupper bør undgå disse midler, herunder diabetespatienter, patienter med nyreproblemer og patienter med hjerte-kar-sygdomme. Nogle gange kan en injektion vælges. Kombiner NSAID med paracetamol for en forstærket smertestillende effekt. Når smerten aftager, anbefales det også at nedtrappe smertemedicinen.
Trin 3: Tramadol. Dette er en svagt virkende opioid. Kombiner om muligt med paracetamol eller en NSAID, hvis tramadol alene ikke er tilstrækkeligt. Også her gælder det, at medicinen bør nedtrappes, når smerten aftager.
Trin 4: Stærkt virkende opioider. Dette kan være tabletter eller plastre med aktive stoffer.
Trin 5: Subkutan eller intravenøs administration af stærkt virkende opioider.
Ved visse typer smerte kan almindelige smertestillende midler være ineffektive. Migræne er et eksempel herpå. Ved smerter i bevægeapparatet kan en læge eventuelt henvise dig til en fysioterapeut.
Neuropatisk smerte behandles normalt med medicin, der påvirker nerveoverførslen. Disse lægemidler ordineres nogle gange også til andre lidelser som epilepsi og depression. Behandlingen kan tage dage til uger, før der ses resultater. Derudover er der andre muligheder, såsom blokering af en nervebane og/eller injektioner med et kortikosteroid. Kontakt din læge, hvis du har mistanke om neuropatisk smerte.
Behandling af psykogen smerte kombineres ofte med psykologisk behandling.
Behandling af kronisk smerte er mere kompleks, da der ofte er en stærk psykisk komponent. Ved denne type smerte kan en læge være en vigtig samtalepartner og vejlede i tolerance og løsninger. Ud over smertestillende medicin kan der vælges lægemidler, der dæmper eller gør smerten mere tålelig. Smerten kan behandles som en form for depression. Kontakt din læge, hvis du oplever denne type smerte.
