Erektionsforstyrrelse

Erektionsforstyrrelse

Hvad er en erektionsforstyrrelse?

Det medicinske fagudtryk, som læger bruger for en erektionsforstyrrelse, er 'erektil dysfunktion'. Kort sagt går det ud på en manglende evne til at opnå eller vedligeholde rejsning af penis, der gør det muligt at gennemføre et tilfredsstillende samleje. Problemet fra en slap penis eller en erektion, som ikke kan bevares, er et fænomen, som forekommer stadig oftere på den seneste tid. Nu er tiden inde for at gøre noget ved det.

Erektil dysfunktion forekommer i alle aldre

Erektil dysfunktion forekommer i alle aldre (>18 år) og i alle etniske grupper og sociale klasser. Sandsynligheden for at blive ramt af denne lidelse øges i takt med den stigende levealder. Hos mænd mellem 41 og 50 år har 14 % erektil dysfunktion. I alderen mellem 71 og 80 år er denne procent 42 %. På grund af ældningen af befolkningen ser huslæger stadig flere patienter med denne lidelse. Også det stigende antal mennesker med diabetes, højt blodtryk og adipositas (fedme) i en ung alder medfører, at flere mænd lider af erektil dysfunktion. Fordi der nu om stunder fokuseres stadig mere på erektionsfremmende lægemidler i medierne, henvender mænd med erektil dysfunktion sig også hurtigere til deres huslæge. Af undersøgelser fremgår det imidlertid, at mange mænd ikke gør det. Det har været og er stadig vanskeligt at tale om det. De slår sig til tåls med deres impotens og betragter den som noget, der hører til at blive ældre eller de går og skammer sig over det. Det er beklageligt, fordi det er helt afgjort en misforståelse. 

Årsagerne til erektil dysfunktion

De vigtigste faktorer, som hænger sammen med erektil dysfunktion, er:

  • Psykiske faktorer såsom stress, depression og relationelle problemer:
  • Seksuologiske faktorer. Tænk på præstationsangst og utilstrækkelig seksuel stimulering;
  • Fysiske faktorer: hjerte- og karsygdomme, afvigelser af skjoldbruskkirtlen, sukkersyge, nerveskader som skyldes operation eller bestråling, afvigelser af penis, vandladningsbesvær, lægemidler og testosteronmangel;
  • Livsstil. I forskellige undersøgelser er der påvist en tydelig sammenhæng mellem overvægt og erektil dysfunktion. Rygning og for lidt motion spiller også en rolle.

 

Skabe et tydeligt billede af erektil dysfunktion

Årsage(r)n(e) til erektil dysfunktion er forskellig(e) afhængigt af individet. Derfor er behandlingen af erektil dysfunktion et personligt anliggende. Lægen skal have et tydeligt billede af de faktorer, som ligger til grund for problemet, for at kunne udarbejde en behandlingsplan, der er så adækvat som muligt. Især fordi seksualitet er et emne, som både læge og patient har svært ved at tale om, kan det være en stor hjælp at skrive dagbog om den erektile dysfunktion. I dagbogen noterer du:

  • Hvor længe du har oplevet problemer med at få erektion;
  • Erektionsgraden: Er penis forstørret eller ej, er penetration mulig eller ej;
  • Om du altid har besvær (fx også ved onani, oral seks, når du ser erotiske film eller har sex med en anden partner);
  • Om du har smerte under erektionen, om penis ændrer form eller stilling under erektionen;
  • Om du bliver tilstrækkeligt stimuleret ved det du ser, hører eller ved andre handlinger, som din partner foretager eller undlader at foretage;
  • Om du har erektion om natten eller om morgenen;
  • Om du har lyst til sex/seksuelt begær;
  • Om du har svært ved at få orgasme eller har for tidlig udløsning;
  • Har du relationelle problemer eller har du oplevet noget, hvorfor du har det skidt;
  • Taler du om din erektile dysfunktion med din partner? Hvis ja, hvad er hans eller hendes reaktion?
  • Eventuel brug af lægemidler;
  • Din egen forklaring på din erektile dysfunktion.

 

Behandling af erektil dysfunktion

  • Livsstil Ved rygestop forsinkes forværring af erektil dysfunktion. Det er påvist, at erektil dysfunktion formindskes ved mere motion.
  • Stimulering Når alderen eller utilstrækkelig stimulering ved seksuelt samkvem spiller en rolle ved erektil dysfunktion, kan sexlege, sexfilm eller onani sørge for vigtig ekstra seksuel pirring.
  • Terapi En læge kan henvise dig til en seksuolog for at behandle din erektile dysfunktion. Seksuologens terapi omfatter øvelser, der skal ændre din seksuelle adfærd og tanker, der udgør en forhindring for dit sexliv. Tænk fx på kærtegnsøvelser. Til at begynde med må genitalierne ikke berøres og penetration er forbudt. Efterhånden må kønsdelene blive kærtegnet og må I lave masturbationsøvelser. Formålet er igen at lære at nyde sex uden præstationskrav.

Lægemidler Erektionspiller er receptpligtig medicin og skal ordineres af en læge. Du skal være klar over, at erektionspiller kun virker, når du er seksuelt ophidset. Det frarådes stærkt at tage disse lægemidler, hvis du har en sygehistorie med fx alvorlige hjerteproblemer eller for nylig har haft et hjerte- eller slagtilfælde. Hvis du ønsker en behandling med erektionsfremmende lægemidler, kan du købe disse på dit apotek på recept. Du kan også anmode Dokteronline.com om at aftale en tid for en online konsultation. Dokteronline.com kan bringe dig i kontakt med en rigtig EU-læge, som kan hjælpe dig og eventuelt kan ordinere en behandling efter at have gennemgået dine medicinske oplysninger. Du udfylder et skema med medicinske spørgsmål på internettet og har muligheden for at angive din eventuelle præference for en behandling. Lægen bedømmer både din anmodning og oplysningerne om dit helbred og træffer en beslutning om en passende behandling.

Vis mere

Receptpligtige lægemidler