Diabetes (sukkersyge)

Diabetes eller sukkersyge er en kronisk stofskiftesygdom. Den medicinske betegnelse for sygdommen er diabetes mellitus. Hos personer med diabetes er der for meget sukker i blodet, fordi kroppen ikke kan holde blodsukkerniveauet stabilt. Følgende typer diabetes er kendt:

• Diabetes type 1
• Diabetes type 2
• Graviditetsdiabetes
• MODY-typer (diabetes forårsaget af en genetisk mutation hos unge mennesker)
• LADA (en langsom form for type 1, hvor kroppens eget immunsystem angriber cellerne i bugspytkirtlen)
• Andre typer, for eksempel forårsaget af skader på bugspytkirtlen

Diabetes kan have forskellige årsager, og de er endnu ikke alle kendte, hvilket betyder, at sygdommen ikke altid kan forebygges. Mulige årsager varierer afhængigt af typen. For type 1 kan det være:

• Virusinfektioner
• Arvelig disposition

For diabetes type 2 kan årsagerne være:

• Kost
• Livsstil
• Arvelig disposition
• Overvægt

Symptomerne på de forskellige typer diabetes overlapper delvist, men de udvikler sig i forskelligt tempo afhængigt af typen. Ved diabetes type 2 er det sværere at genkende. Nogle eksempler på symptomer, der kan indikere diabetes, er:

• Meget tørst
• Synsproblemer som sløret eller nedsat syn
• Hyppig vandladning
• Dårligt helende sår
• Hyppige infektioner

På siderne om diabetes type 1 og type 2 kan du læse mere om de specifikke symptomer for hver sygdom. Nogle mennesker har en øget risiko for diabetes, for eksempel hvis det er arveligt. Kan du genkende symptomerne på diabetes? Så anbefales det at lave en aftale med lægen. Med en blodprøve kan lægen straks afgøre, om der er tale om diabetes. Det er vigtigt at starte behandlingen så hurtigt som muligt.

Desværre kan diabetes type 1 ikke helbredes, da det er en autoimmun sygdom. For det generelle helbred er det dog bedre at stoppe med at ryge, opretholde en sund vægt, motionere meget og spise sundt. En sund livsstil kan påvirke udviklingen af diabetes type 2.

Har lægen diagnosticeret diabetes? Så vil denne gennemgå de mulige behandlinger med dig. Hvilke behandlinger der er relevante, afhænger af din medicinske baggrund, livsstil og præferencer.

Diabetespatienter rådes ofte til at ændre deres livsstil. Sund kost, regelmæssig motion og vægttab ved overvægt er de vigtigste tiltag, der skal tages. En kost med få kulhydrater og tilstrækkelig motion kan øge sandsynligheden for, at du har brug for mindre medicin (altid i samråd med en læge). Desuden kan risikoen for bivirkninger reduceres. Det er også muligt, at risikoen for komplikationer som hjerte-kar-sygdomme kan mindskes eller udsættes.

Brugen af insulin kan medføre bivirkninger og risici. Disse er normalt relateret til under- eller overdosering.

De vigtigste bivirkninger er:

• For lavt blodsukkerniveau: Injicerer du for meget? Så bliver blodsukkerniveauet for lavt (hypoglykæmi). Men også stor fysisk aktivitet, for lidt mad, for sen spisning eller injektion af insulin i et andet område af kroppen end normalt kan føre til for lavt blodsukker. Insulinen optages da for hurtigt i blodet, og blodsukkerniveauet falder for hurtigt. Dette kan genkendes ved: sult, bleghed, rysten og sveden, irritabilitet, træthed, svimmelhed og hovedpine. Du kan besvime, hvis en hypoglykæmi ikke behandles i tide.
• For højt blodsukkerniveau: Injicerer du for lidt? Så bliver blodsukkerniveauet for højt (hyperglykæmi). Dette kan også skyldes sygdom, stress eller en glemt dosis. Symptomerne på dette er: hyppig vandladning, meget drikke, tørst og træthed. Derudover kan et langvarigt højt blodsukkerniveau føre til skader på blodkar og nerver.
• Lille risiko for overfølsomhed over for insulin eller tilsætningsstoffer som konserveringsmidler.
• Nedsat syn i de første måneder. Dette skyldes, at øjnene skal vænne sig til det ændrede blodsukkerniveau. Det går som regel over af sig selv.
• Injektionssteder, såsom hårde områder eller knuder på huden. Injicer ikke insulin på disse steder, da det kan gøre det sværere at regulere blodsukkeret. Injektionssteder forsvinder som regel af sig selv. Dette kan dog tage op til flere måneder eller et år.

Lægen vil altid informere dig om, hvor ofte du skal måle dit blodsukkerniveau. Et normalt blodsukkerniveau for diabetespatienter er ofte mellem 4 og 8 mmol pr. liter på tom mave. I løbet af dagen ligger dette niveau ofte under 10 mmol pr. liter. Ændrer værdierne sig pludseligt? Kontakt da din læge.

Diabetes type 1 kan ikke forebygges, især fordi årsagerne til denne type endnu ikke er kendt. Du kan dog gøre meget for at forebygge type 2. Har du problemer med overvægt? Vægttab kan reducere risikoen for at udvikle diabetes betydeligt. Derudover kan du med den rette livsstil og kost gøre meget for at mindske risikoen.

https://www.diabetesfonds.nl/over-diabetes/wat-is-diabetes 

https://www.diabetes.nl/wat-is-diabetes 

https://www.dvn.nl/diabetes

https://www.apotheek.nl/klachten-ziektes/diabetes-mellitus