Diabetes type 1

Diabetes type 1 giver nogle tydelige symptomer, som ofte viser sig få uger efter sygdommens opståen. Mulige tegn kan være:

• Ekstrem tørst;
• Tør mund;
• Træthed;
• Sløret syn;
• Hyppig vandladning;
• Vægttab.

Behandlingen starter som regel med insulin, hvilket normalt forbedrer symptomerne. Dog kan symptomer stadig forekomme, hvis blodsukkerniveauet ikke er i balance. Hvor hurtigt og effektivt insulin virker, varierer fra person til person og afhænger af situationen.

Hvis blodsukkeret bliver for højt eller for lavt, kan der opstå nye symptomer. Ved længerevarende insulinmangel kan blodet blive surt (ketoacidose). For meget insulin kan derimod føre til for lavt blodsukker, også kaldet en hypo (hypoglykæmi).

De præcise årsager til diabetes type 1 er stadig ukendte. Der er dog en sammenhæng med genetisk disposition, selvom der ikke nødvendigvis er diabetes i familien. Fejl i immunsystemet får det til at angribe kroppens egne celler.

Da bugspytkirtlen ikke længere producerer insulin, skal denne mangel erstattes. Dette gøres med en insulinpen eller en insulinpumpe. Der findes forskellige typer insulin, som alle sænker blodsukkerniveauet, men i forskelligt tempo. De forskellige typer insulin er:

• Ekstra hurtigtvirkende insulin (virker i 4-5 timer);
• Hurtigtvirkende insulin (virker i 6-8 timer);
• Middellangtvirkende insulin (maksimal effekt efter 4-8 timer, virker i yderligere nogle timer);
• Langtidsvirkende insulin (virker meget gradvist i cirka 24 timer);
• Mix-insuliner (kombination af hurtigt- og langtidsvirkende insulin), som normalt gives 2 gange dagligt.

Din læge vil vejlede dig om, hvilken type insulin der passer bedst til dig, samt hvor ofte og hvor meget du skal tage. Før du tager insulin, skal du altid måle dit blodsukkerniveau. Det kan du gøre med en blodglukosemåler via et fingerprik eller en sensor, der kontinuerligt måler blodsukkeret. Resultatet vises efter få sekunder.

Insulin injiceres ofte i maven, lårene, balderne eller armene, afhængigt af typen af insulin. Undgå at injicere direkte i musklerne, da det får insulinen til at virke hurtigere og i kortere tid. Skift også regelmæssigt injektionssted for at undgå hårde områder eller arvæv.

Som med al medicin kan behandling af diabetes type 1 give bivirkninger som kvalme, opkastning eller diarré. Derudover er der risici forbundet med under- eller overdosering af insulin:

• For lavt blodsukkerniveau: For meget insulin kan føre til lavt blodsukker (hypo). Stor fysisk aktivitet, for lidt mad, for sen spisning eller injektion i et andet område end normalt kan også føre til en hypo. Symptomer kan være sult, hovedpine, rysten, sveden, irritabilitet, træthed, svimmelhed og bleghed. Hvis en hypo ikke behandles i tide, kan du besvime.
• For højt blodsukkerniveau: For lidt insulin kan føre til højt blodsukker (hyper). Symptomer kan være hyppig vandladning, ekstrem tørst og træthed. På længere sigt kan en hyper skade blodkar og nerver.

Andre mulige bivirkninger:

• I de første måneder med insulin kan du opleve nedsat syn. Øjnene skal vænne sig til det ændrede blodsukkerniveau, men dette går som regel over af sig selv.
• Hårde områder eller knuder på huden (injektionssteder). Undgå at injicere i disse områder igen, da insulinen ellers optages for hurtigt, hvilket kan få blodsukkeret til at svinge. Disse områder forsvinder ofte af sig selv, men det kan tage op til et år.
• Nogle mennesker kan være overfølsomme over for insulin eller andre ingredienser i medicinen.

Da diabetes type 1 er en autoimmun sygdom, kan du ikke selv gøre meget for at forhindre den. Læger anbefaler dog altid at ændre livsstil, såsom:

• Stoppe med at ryge
• Tabe sig, hvis du er overvægtig
• Spise sundt
• Motionere regelmæssigt

Hvis du spiser færre kulhydrater og sørger for at få motion, kan du mindske risikoen for bivirkninger. Risikoen for andre komplikationer på grund af diabetes eller medicin kan også reduceres.

Glukoseniveauet stiger, når du spiser eller drikker kulhydrater som kager, kartofler eller pasta. Men også faktorer som stress og motion kan påvirke glukoseniveauet. Prøv at tage højde for dette i din hverdag.

Da årsagerne til diabetes type 1 stadig er ukendte, kan sygdommen desværre ikke forebygges. Immunsystemet angriber cellerne i bugspytkirtlen, der producerer insulin, hvilket stopper kroppens evne til at producere insulin. Dette kan du desværre ikke gøre noget ved.

https://www.dvn.nl/diabetes/behandlingen/diabetes-medicatie

https://www.diabetes.nl/diabetes-type-1

https://www.dvn.nl/diabetes/soorten-diabetes/diabetes-type-1

https://www.apotheek.nl/klachten-ziektes/diabetes-mellitus