Type 2-diabetes

Type 2-diabetes er den mest almindelige form for diabetes. Her producerer kroppen stadig insulin, men den reagerer ikke længere ordentligt på det, eller der produceres for lidt insulin. Det resulterer i, at der – ligesom ved type 1-diabetes – ophobes for meget sukker i blodet. Sker det over længere tid, kan det føre til alvorlige helbredsproblemer. Denne type diabetes ses hos stadig yngre mennesker. Det kan skyldes en usund livsstil, men det kan også ramme personer, der lever sundt.

Type 2-diabetes giver symptomer, der i starten ikke altid er tydelige. Du kan genkende sygdommen på følgende tegn:

• Meget tørst og hyppig vandladning
• Øjenproblemer, som sløret syn, brændende øjne eller dobbeltsyn
• Sår, der heler langsomt
• Træthed
• Hyppige infektioner

Alle kan få type 2-diabetes, men nogle mennesker har en større risiko. Følgende faktorer øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes:

• Overvægt
• Manglende fysisk aktivitet
• Rygning
• Alder
• Arvelig disposition
• Medicin
• Usund kost

Jo flere risikofaktorer du har, desto større er risikoen for at udvikle sygdommen.

Sygdomsforløbet varierer fra person til person. En personlig behandling er nødvendig hver dag. Nogle gange er det nok at ændre sin livsstil. Hvis ikke, vil medicinsk behandling være nødvendig. Ved selv at måle blodsukkeret, når du bruger insulin, kan du lære meget om, hvordan kroppen reagerer på mad, drikke og motion.

For personer med type 2-diabetes vælges ofte orale blodsukkersænkende midler i tabletform. Disse stimulerer bugspytkirtlen til at producere mere insulin eller gør organerne mere følsomme over for insulinens virkning. Begge metoder resulterer i et lavere blodsukkerniveau. Eksempler på blodsukkersænkende midler er:

• Metformin (også kaldet Biguanider)
• Sulfonylurinstoffer (som gliclazid)
• DPP-4-hæmmere (som sitagliptin)
• SGLT2-hæmmere (som dapagliflozin)
• GLP-1-receptoragonister anvendes, før man begynder med insulin.

Nogle personer med type 2-diabetes skal også injicere insulin.

Medicin mod type 2-diabetes kan give bivirkninger. Disse afhænger af det specifikke lægemiddel. Almindelige bivirkninger omfatter kvalme, opkastning eller diarré. Ved over- eller underdosering kan følgende risici eller bivirkninger opstå:

• En overdosis kan føre til for lavt blodsukker (hypoglykæmi). Det kan også ske ved stor fysisk anstrengelse, for lidt mad, forsinket måltid eller ved injektion af insulin i et andet område af kroppen. Det forekommer især ved brug af insulin eller tabletter som gliclazid. Mulige symptomer: hovedpine, rysten, sveden, sult, irritabilitet, bleghed, træthed og svimmelhed. Hvis en hypoglykæmi ikke behandles hurtigt, kan personen besvime.
• En underdosering kan føre til for højt blodsukker (hyperglykæmi). Det kan genkendes ved blandt andet hyppig vandladning, øget tørst og træthed. Hvis en hyperglykæmi varer for længe, kan det føre til skade på blodkar og nerver.
• Nogle personer er allergiske over for insulin eller andre ingredienser.
• Der kan opstå injektionssteder: hårde områder eller knuder på huden. Undgå at injicere i disse områder igen. Insulinen kan blive optaget for hurtigt, hvilket kan føre til svingende blodsukkerniveauer. Disse områder forsvinder ofte af sig selv, men det kan tage op til et år.
• I de første måneder kan du opleve nedsat syn. Øjnene skal vænne sig til det ændrede blodsukkerniveau. Dette går som regel over af sig selv.

En sund livsstil kan hjælpe med at forebygge type 2-diabetes, men ikke i alle tilfælde. Nogle gange er arvelig disposition den udløsende faktor. Type 2-diabetes bliver stadig mere udbredt, og en bestemt livsstil kan være årsagen.

Du kan gøre følgende:

• Stoppe med at ryge; risikoen for type 2-diabetes er cirka 30-40 % højere for rygere. Blodsukkeret stiger hurtigere under rygning, og denne vane gør kroppen mindre følsom over for insulin.
• Spise sundt: frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter og mindre sukker.
• Motionere nok (mindst en halv time hver dag): gåture, cykling, tage trappen.
• Tabe dig, hvis du er overvægtig: ved overvægt reagerer kroppen dårligere på insulin. Selv et lille vægttab hjælper meget.
• Undgå stress eller lær at håndtere det: stress påvirker blodsukkeret direkte. Det kan betale sig at håndtere det.
• Sørge for en god nattesøvn: en dårlig nats søvn gør kroppen mindre følsom over for insulin.

Disse tips hjælper også, hvis du allerede har fået diagnosen. De stabiliserer nemlig blodsukkeret. Ved at følge disse råd kan risikoen reduceres betydeligt.

En kost med få kulhydrater, masser af motion og en generelt sund livsstil mindsker risikoen for bivirkninger og komplikationer. Derudover er der mindre sandsynlighed for, at medicin bliver nødvendigt, altid i samråd med en læge og/eller diætist.

Du kan mindske risikoen for at få type 2-diabetes ved at følge de tidligere nævnte tips, såsom at tabe dig, hvis du er overvægtig, og stoppe med at ryge. Mængden af glukose stiger, når du spiser eller drikker kulhydrater, såsom kager, kartofler og pasta. Men også andre faktorer, som stærke følelser og motion, kan øge glukoseniveauet. Prøv at tage højde for dette i din livsstil.

https://www.diabetesfonds.nl/over-diabetes/dagelijks-leven/medicijnen-bij-diabetes

https://www.diabetes.nl/diabetes-type-2/over-diabetes-type-2/wat-is-diabetes-type-2

https://www.dvn.nl/diabetes/behandelingen/behandeling-diabetes-type-2/medicatie-diabetes-type-2