Søvnproblemer: hvad virker egentlig?

Mulige årsager til søvnproblemer

At vågne op flere gange, vågne for tidligt eller bruge lang tid på at falde i søvn kan være tegn på dårlig søvn. Hvis disse problemer opstår tre eller flere gange om ugen og påvirker din hverdag negativt, som f.eks. ved træthed eller irritabilitet, kan der være tale om søvnløshed. Søvnproblemer kan skyldes mange ting, herunder:   

• Dårlige sovevaner, som at gå for sent i seng, tage lure om dagen, dyrke intens motion sent om aftenen eller have uregelmæssige sengetider.   
• Livsstil: en ubalanceret kost, mangel på motion, for meget koffein, rygning eller alkohol sent på dagen.   
• Smerter fra sygdomme eller skader, som hovedpine, gigt eller knoglebrud.   
• Overgangsalderen: hormonelle ændringer kan føre til dårlig søvn for mange kvinder.   
• Bekymringer før sengetid: når omgivelserne bliver stille, kan tankemylder tage over.   
• Stress og angst: forskning viser, at disse faktorer har stor indflydelse på evnen til at falde i søvn og sove igennem.   
• Medicin og sygdomme kan også være en årsag til søvnproblemer.   

Det er vigtigt at finde årsagen til søvnproblemerne, så den rette løsning kan findes. Du kan altid kontakte en læge for at drøfte dine symptomer og muligheder. Livsstilsændringer, kosttilskud eller medicin kan hjælpe med at bekæmpe søvnløshed. 

Hvordan livsstil kan hjælpe dig med at sove bedre

Din livsstil kan have stor indflydelse på, hvor godt og hvor længe du sover. Kost, motion og sovevaner spiller en vigtig rolle. Her er nogle tips til at forbedre din søvn:   

• Spis en balanceret kost med masser af grøntsager, frugt, fuldkorn og sunde fedtstoffer. Undgå rygning, alkohol og koffein senere på dagen. Drik heller ikke for meget væske lige før sengetid for at undgå natlige toiletbesøg.   
• Tjek dine sovevaner: gå i seng og stå op på samme tid hver dag, brug kun soveværelset til at sove, og undgå skærme mindst en time før sengetid. Skab en afslappende aftenrutine.   
• Sørg for tilstrækkelig motion, da det reducerer stress og forbedrer både fysisk og mental sundhed.   
• Prøv åndedrætsøvelser for at slappe af og skabe ro i sindet.   

Hvis disse tips ikke hjælper, kan kosttilskud eller medicin være en mulighed. Det er dog vigtigt at finde årsagen til søvnproblemerne, da kosttilskud og medicin kun bør bruges midlertidigt og under vejledning af en læge. 

En bedre og længere nattesøvn med kosttilskud?

Kosttilskud kan være en hjælp til at forbedre eller forlænge din søvn. Tal altid med en læge, før du begynder at bruge dem, da nogle kosttilskud kan interagere med medicin eller give bivirkninger. Forskning viser, at visse naturlige midler kan hjælpe med søvn, såsom:   

• Melatonin: et hormon, der regulerer søvn og døgnrytme. Tal med en læge, før du bruger det, da langvarig brug kan hæmme kroppens egen produktion.   
• Magnesium: et vigtigt mineral, der kan have en positiv effekt på søvnkvaliteten ifølge nogle studier.   
• Valeriane: mindre studier antyder, at det kan forbedre søvnkvaliteten og hjælpe med at falde i søvn. Der er dog behov for mere forskning.   
• Glycin: en aminosyre, der kan hjælpe kroppen med at slappe af og forbedre søvnkvaliteten. Mere forskning er nødvendig.   
• L-theanin: en aminosyre, der kan reducere angst og stress og dermed forbedre søvnen.   

Hvis kosttilskud og livsstilsændringer ikke virker, og du stadig har alvorlige søvnproblemer, bør du kontakte en læge. Medicin ordineres kun i særlige tilfælde ved alvorlig søvnløshed.  

Hvilken medicin hjælper mod søvnløshed?

I nogle tilfælde kan medicin være nødvendig for midlertidigt at afhjælpe søvnproblemer. Da medicin kan være vanedannende, ordineres det sjældent. Ved alvorlige søvnproblemer kan benzodiazepiner anvendes. Kortvirkende midler som brotizolam, loprazolam, zolpidem eller zopiclon foretrækkes og bruges kun i kort tid, da effekten aftager efter to uger. Medicin anbefales kun ved kortvarig alvorlig søvnløshed eller hvis søvnproblemerne forårsager store problemer i dagtimerne.

Hvordan virker sovemedicin?

De fleste sovemediciner virker ved at berolige hjernen og afslappe musklerne, hvilket gør dig døsig. Kortvirkende medicin bruges til at falde i søvn, mens langtidsvirkende medicin hjælper med at sove igennem. Det er vigtigt at være opmærksom på, at medicin også kan give døsighed i dagtimerne. Før du vælger medicin, bør du altid prøve at forbedre din livsstil og søvnrutiner på grund af risikoen for afhængighed og bivirkninger.

Hvad er de mest almindelige bivirkninger?

Alle lægemidler kan give bivirkninger i større eller mindre grad. De mest almindelige bivirkninger ved sovemedicin er:   

• Døsighed (også i dagtimerne);   
• Forstoppelse eller diarré;   
• Svimmelhed;   
• Hovedpine;   
• Svaghed;   
• Træthed;   
• Mavesmerter;   
• Halsbrand.   

Sovemedicin bør undgås, hvis du er overfølsom over for en af ingredienserne.

Vent ikke med søvnproblemer

Har du søvnproblemer eller lider du af alvorlig søvnløshed? Vent ikke, men søg hjælp hos en læge. Hos Dokteronline kan du udfylde et online spørgeskema for at beskrive dine symptomer og finde en passende behandlingsplan. En af vores tilknyttede læger vil vurdere din situation og hjælpe dig med at finde den bedste løsning, med eller uden medicin.