Alvorlig søvnløshed

Du kan genkende alvorlig søvnløshed på en eller flere af de her ting:

• Problemer med at falde i søvn
• Ikke at føle sig udhvilet, selv efter mindst 8 timers søvn
• Mange opvågninger om natten
• At vågne for tidligt
• Urolige drømme eller mareridt
• Let søvn
• Snorken
• Svedeture om natten
• At skulle op og tisse en eller flere gange om natten
• Træthed, søvnighed og irritabilitet i løbet af dagen
• Svært ved at koncentrere sig om dagen

Alvorlig søvnløshed kan skyldes mange ting. Det kan være psykiske eller mentale årsager, dårlig søvnhygiejne eller en reel søvnforstyrrelse.

Psykiske problemer kan være ting som angst eller depression. Hvis du også ligger og bekymrer dig meget, fx på grund af arbejde eller problemer derhjemme, kan det holde dig vågen.

Fysiske årsager kan være: at skulle tisse om natten, hoste, kløe, vejrtrækningsbesvær, smerter, svedeture om natten, kramper, rastløse ben, halsbrand eller hjertebanken. Alt det kan forstyrre din søvn.

Dårlige søvnvaner kan også give alvorlig søvnløshed. Eksempler kan være:

• Forstyrret døgnrytme pga. jetlag, natarbejde, lure i dagtimerne eller at sove længe om morgenen.
• At gå i seng for tidligt.
• At drikke koffein om aftenen, fx kaffe, cola eller energidrikke.
• Rygning, fordi nikotin virker opkvikkende.
• At drikke alkohol, som gør, at du sover mere overfladisk.
• At dyrke sport om aftenen, hvilket mindsker produktionen af melatonin.
• Brug af medicin, der virker opkvikkende.
• At spise sent om aftenen, så fordøjelsen holder kroppen i gang.
• Brug af skærme før sengetid. Det blå lys fortæller hjernen, at du skal være vågen.

En reel søvnforstyrrelse kan også være årsagen til alvorlige søvnproblemer. Fx søvnapnø, narkolepsi, rastløse ben eller forsinket søvnfasesyndrom.

• Søvnapnø er en tilstand, hvor du holder op med at trække vejret i mindst 10 sekunder ad gangen om natten. Det kan ske flere gange, endda mere end fem gange i timen, og det går ud over søvnkvaliteten. Derfor vågner du ikke udhvilet og er meget træt i løbet af dagen.
• Narkolepsi betyder, at du tit falder i søvn om dagen, selvom du er i gang med noget.
• Folk med rastløse ben kan ikke holde benene i ro og har en ubehagelig, tung fornemmelse i benene.
• Forsinket søvnfasesyndrom betyder, at du først falder i søvn meget sent, så du får færre timers god søvn.

Alt efter hvad der er årsagen til søvnløsheden, kan ændringer i din livsstil måske løse eller mindske problemerne.

Nogle ting du kan prøve for at sove bedre:

• Brug kun sengen til at sove i. Undgå at spise, læse eller se tv i sengen.
• Drik et glas varm mælk inden sengetid.
• Lav afslapningsøvelser som meditation.
• Undgå heftige diskussioner de sidste par timer før sengetid.
• Undgå koffein (kaffe, sort te, cola, chokolade) om aftenen.
• Lad være med at drikke alkohol.
• Prøv at holde dig til din normale søvnrytme, også i weekenden.
• Undgå sport eller andre aktive ting om aftenen.
• Gå en tur om morgenen. Sollys hjælper kroppen med at forstå, at det er dag, og sætter gang i døgnrytmen.
• Sørg for at bevæge dig og få motion nok.

Hvis de generelle råd ikke hjælper, og din søvnløshed skyldes fysiske eller psykiske problemer, bør du tage fat i din læge. Lægen kan foreslå en anden behandling eller medicin.

Medicin

Man er generelt forsigtig med at bruge medicin mod søvnløshed, se retningslinjerne for Z-sovemidler. Målet er at mindske problemerne ved at tage fat på årsagen. Medicin gives kun i kort tid, fordi effekten aftager efter to uger, mens bivirkninger som søvnighed om dagen, påvirket evne til at køre bil og afhængighed kan fortsætte.

De kan dog bruges ved kortvarig alvorlig søvnløshed pga. midlertidige problemer, eller hvis søvnløsheden giver store problemer i dagtimerne.

Hvis lægen vurderer, at det er nødvendigt, kan der vælges et sovemiddel fra Z-produkterne. Det er sove- og beroligende midler, der dæmper centralnervesystemet og gør det lettere at falde i søvn. Eksempler er zolpidem og zopiclon.

Valget af medicin afhænger selvfølgelig af dine symptomer.

Hvis du ser ud til at have en søvnforstyrrelse, skal den behandles først. Du kan fx blive undersøgt med en søvntest på en klinik.

Alternative behandlinger

Man kan også vælge alternative behandlinger, fx melatonin. Melatonin er et hormon, vi naturligt har i kroppen, og det spiller en rolle i reguleringen af søvn-vågen-cyklussen. Normalt stiger melatonin-niveauet i blodet i løbet af dagen. Derfor bliver du søvnig sidst på dagen, og kropstemperaturen falder. Melatonin bruges især, hvis døgnrytmen er forstyrret pga. jetlag. Det anbefales kun, hvis du flyver over mindst fem tidszoner.

Melatonin har ingen dokumenteret effekt ved kronisk søvnløshed eller problemer pga. natarbejde.

Derudover kan man prøve forskellige naturlægemidler, fx baldrian og passionsblomst. Baldrian skulle have en effekt, men forskningen er ikke entydig. Om andre plantemidler er der desværre ikke nok data.

Måske kan Dokteronline hjælpe dig med alvorlig søvnløshed. På vores hjemmeside kan du booke en konsultation med en registreret EU-læge, som kan hjælpe dig videre med dine problemer og om nødvendigt ordinere den rette behandling.

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/slapeloosheid

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/preparaatteksten/z/zolpidem

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/preparaatteksten/z/zopiclon

https://www.apotheek.nl/klachten-ziektes/slapeloosheid#wat-is-slapeloosheid