Alvorlig søvnløshed

Alvorlig søvnløshed er en meget ubehagelig tilstand med alvorlige konsekvenser for din normale funktion i dagtimerne. Nogle gange er det nok at justere nogle få livsstilsvaner. I andre tilfælde kan medicin være en løsning.

Det er nødvendigt at skelne mellem milde og alvorlige søvnproblemer. Generelt set er der tale om alvorlighed søvnløshed, hvis man minimum tre gange om ugen sover dårligt, i løbet af en periode på mere end tre uger, og hvis dette medvirker, at man fungerer dårligere i løbet af dagen. 

Hvis man af og til sover dårligt, i mindre end tre uger, og dette ikke er forbundet med at fungere dårligt næste dag, så er der tale om milde søvnproblemer. Disse problemer går normalt over af sig selv. 

Søvnproblemerne kan være alt fra svært ved at falde i søvn, vågne flere gange i løbet af natten, vågne for tidligt, ikke være udhvilet, urolige drømme og let søvn. Alle disse symptomer kan få dig til at fungere mindre godt i løbet af dagen. 

Det er også muligt, at en person, der lider af kortvarig mild søvnløshed, i sidste ende vil udvikle alvorlig søvnløshed. Dette skyldes primært det mentale aspekt, hvor folk er overbevist om, at de ikke kan sove godt.

Du kan diagnosticere svær søvnløshed ved en af følgende indikatorer: 

• Svært ved at falde i søvn 
• Ikke vågne udhvilet, selv efter minimum 8 timers søvn 
• Vågne flere gange i løbet af natten 
• Vågne for tidligt 
• Urolige drømme eller mareridt 
• Let søvn 
• Snorken 
• Nattesved 
• Skulle tisse flere gange i løbet af natten 
• Træt, søvnig og irritabel i løbet af dagen
• Nedsat koncentrationsevne i løbet af dagen

Alvorlig søvnløshed kan have forskellige årsager. Disse kan være af psykologisk eller mental karakter, eller have at gøre med forkert soveadfærd eller en egentlig søvnforstyrrelse. 

Under psykiske problemer kan nævnes angst eller depression. Også hvis du bekymrer dig meget, inden du går i seng, for eksempel fordi du har bekymringer på arbejdet eller i familien, vil det holde dig vågen. 

Fysiske årsager kan være: at skulle tisse om natten, hoste, kløe, åndenød, smerte, hedeture, kramper, uro i benene, halsbrand eller hjertebanken. Alle disse symptomer forstyrrer din søvn. 

Desuden kan forkert søvnadfærd medføre alvorlig søvnløshed. Her er nogle eksempler: 

• En forstyrret døgnrytme pga. jetlag, nattearbejde, lure i løbet af dagen eller sove for længe om morgenen. 
• Gå for tidligt i seng. 
• Drikke koffein om aftenen, såsom kaffe, cola og energidrikke. 
• Rygning, da nikotin er et opkvikkende stof. 
• Drikke alkohol, hvilket får dig til at sove mindre dybt. 
• Træning om aftenen vil få dig til at producere mindre melatonin. 
• Brug af lægemidler, der virker stimulerende. 
• Spise for sent om aftenen. Som et resultat fortsætter din fordøjelse med at arbejde i lang tid, hvilket forhindrer din krop i at slappe af. 
• Brug af skærme, før du går i seng. Det blå lys giver signal til hjernen om at holde sig vågen. 

Endelig kan en egentlig søvnforstyrrelse være årsagen til alvorlige søvnproblemer. Tænk bare på søvnapnø, narkolepsi, uro i benene eller forsinket søvnfasesyndrom. 

• Søvnapnø er en sygdom, hvor man ikke trækker vejret i mindst 10 sekunder i løbet af natten. Dette kan ske flere gange, endda mere end fem gange i timen, hvilket har en stor indflydelse på søvnkvaliteten. Som følge heraf vågner du ikke udhvilet, og du føler dig meget søvnig i løbet af dagen. 
• Narkolepsi er en sygdom, hvor du regelmæssigt falder i søvn i løbet af dagen, selv når du er aktiv. 
• Personer med uro i benene kan ikke holde deres ben i ro, og de har en ubehagelig, tung følelse i benene. 
• Forsinket søvnfasesyndrom betyder, at du falder i søvn meget sent, hvilket resulterer i færre timer med kvalitetssøvn. 

Nogle livsstilsinterventioner for at sove bedre er: 

• Brug kun din seng til at sove i. Undgå at spise, læse eller se tv i sengen. 
• Drik et glas varm mælk, inden sengetid. 
• Lav afslapningsøvelser, såsom meditation. 
• Gå ikke ind i heftige diskussioner i de sidste to timer, før du skal sove. 
• Undgå koffein (kaffe, sort te, cola, chokolade) om aftenen. 
• Undgå at drikke alkohol. 
• Prøv også at holde dig til dit hverdags-søvnskema i weekenden. 
• Undlad at dyrke sport eller andre aktive aktiviteter om aftenen. 
  Prøv at gå en tur om morgenen. Sollyset sørger nemlig for at fortælle din krop, at det er dag. Dette vil starte din normale dag- og natterytme. 
• Sørg for at bevæge dig og dyrke nok sport. 

Hvis de generelle livsstilsråd ikke virker, og din søvnløshed er resultatet af andre fysiske eller psykiske problemer, skal du sørge for at konsultere en læge. Lægen kan ordinere en anden terapi eller medicin.

Generelt set er læger forsigtige med at ordinere lægemidler mod søvnløshed, politik vedrørende Z-sovemidler. Målet er nemlig at mindske problemerne samt behandle årsagerne. Lægemidler ordineres kun kortsigtet, da deres terapeutiske virkning aftager efter to uger, og de uønskede bivirkninger varer ved (såsom træthed i løbet af dagen, indflydelse på køreevnen og afhængighed). 

De kan f.eks. ordineres i tilfælde af kortvarig alvorlig søvnløshed som følge af forbigående problemer, eller hvis søvnløsheden medfører, at man fungerer virkeligt dårligt dagen efter. 

Finder lægen det nødvendigt, kan der ordineres et sovemiddel fra Z-produkterne. Dette er sovemidler og beroligende midler, der har en dæmpende virkning på det centrale nervesystem, og forkorter tiden, det tager at falde i søvn. Eksempler herpå er zolpidem og zopiclon. 

Valget af lægemidler afhænger naturligvis af dine symptomer. 

Hvis du tilsyneladende lider af en søvnforstyrrelse, bør dette behandles først. Du kan f.eks. blive undersøgt via en søvntest på en klinik. 

Man kan også vælge alternative behandlinger, såsom brugen af melatonin. Melatonin er et hormon, der findes naturligt i vores krop, og spiller en rolle i reguleringen af vores sove-vågen-rytme. Normalt stiger mængden af melatonin i blodet i løbet af dagen. Dette får dig til at føle dig søvnig sidst på dagen og sænker din kropstemperatur. Man vælger oftest melatonin ved en forstyrrelse i døgnrytmen som følge af jetlag. Det anbefales kun til flyveture, der strækker sig over mindst fem tidszoner. 

Melatonin har ingen klinisk relevant effekt ved kronisk søvnløshed eller problemer som følge af natarbejde. 

Man kan også vælge forskellige plantebaserede midler, såsom baldrian og passionsblomst. Baldrian skulle have en effekt, men resultaterne af undersøgelser er ikke entydige. Der findes desværre ikke nok oplysninger om effekten af andre plantebaserede midler. 

Dokteronline.com kan muligvis hjælpe dig med svær søvnløshed. På vores hjemmeside kan du aftale en konsultation hos en registreret EU-læge, som kan hjælpe dig med dine symptomer og ordinere den rette behandling, hvis det er nødvendigt.