Hårtab

Der er mange forskellige grunde til hårtab. En af de vigtigste er hormonet Dihydrotestosteron, også kaldet DHT. Det hænger sammen med testosteronniveauet i blodet. DHT hæmmer hårvæksten hos mænd og er også den mest almindelige årsag til skaldethed. Hos kvinder kan det også være grunden til skaldethed. Hvor mænd ofte mister håret fra den forreste hårlinje og bagud, oplever kvinder tit en generel udtynding af håret. I andre tilfælde er hårtab arveligt, og det kaldes så Alopecia Androgenetica. Her er nogle andre årsager til hårtab: stress, dårlig hovedbund, lavt stofskifte, medicin og jernmangel.

• Stress kan vise sig på mange måder og påvirker både kroppen og psyken. Et fysisk tegn på stress er hårtab. Det kaldes Telogen Effluvium.
• En dårlig hovedbund kan skyldes dårlig blodcirkulation, mangel på bestemte næringsstoffer eller ydre faktorer som vejr eller skadelige hårprodukter. En beskadiget hovedbund kan føre til dårligere hårvækst.
• Lavt stofskifte, også kaldet hypothyreose, giver et lavere energiniveau og påvirker derfor også hårvæksten negativt.
• Medicin kan i nogle tilfælde også påvirke håret. Hårtab kan være en bivirkning af fx antibiotika, antidepressiva, kemoterapi og betablokkere mod forhøjet blodtryk.
• Jernmangel kan give hårtab, fordi kroppen har brug for bestemte næringsstoffer for at fungere ordentligt. Jern er nødvendigt for at danne hæmoglobin, som er en del af de røde blodlegemer, og de transporterer ilt rundt i kroppen. Jern hjælper også med at lave energi i cellerne.

• Involutional Alopecia og Senil Alopecia: Denne type hårtab ses hos ældre. Hårsækkene er ikke længere aktive, så der dannes færre nye hår.
• Alopecia Androgenetica: Ordet ‘genetica’ peger på den arvelige del af denne tilstand. Hårtab ses hos mange, både mænd og kvinder. Årsagerne til arveligt hårtab er ret godt kendte. Den store synder er hormonet DHT. DHT findes hos både mænd og kvinder og dannes ud fra det mandlige hormon.
• Alopecia Diffusa: Her betyder Alopecia bare hårtab. Det er akut hårtab, hvor skaldetheden breder sig over hele hovedet og ikke som pletter, som ved Alopecia Areata.
• Telogen Effluvium: Hårtab på grund af stress er meget almindeligt. Her går en stor del af håret direkte ind i dødsfasen (katagen), og falder ud efter cirka fire måneder. Hårtab er som regel akut og skyldes oftest stress. Nogle gange er hårtabet kronisk.
• Alopecia Areata: Ved Alopecia Areata mister man, ofte i en ung alder, en del af håret på hovedet. Hvis også øjenvipper og øjenbryn falder ud, kaldes det Alopecia Universalis. Det er en type skaldethed, der viser sig som runde, skaldede pletter på hovedbunden. Denne type skyldes et forstyrret immunsystem, der angriber hårsækkene, så de langsomt dør. Det regnes som en autoimmun sygdom.

Andre mindre kendte former for hårtab er: frontal fibroserende alopeci (skaldethed i den forreste hårlinje), trikotillomani (en selvskadende form, hvor man selv trækker håret ud), scarring alopecia (på grund af arvæv vokser der ikke længere hår) og tinea capitis (svampeinfektion, hvor håret ikke vokser, ses mest hos børn).

Et menneske har i gennemsnit 100.000 hår på hovedet. Normalt mister man 50 til 100 hår om dagen. Hvis det tal stiger til 300 om dagen, bliver det tydeligt med tiden. For mange er det ret chokerende og en grund til at undersøge det nærmere. Det er vigtigt at opdage det tidligt og finde ud af, om det er pludseligt eller kronisk hårtab. Hvis det er pludseligt, er årsagen som regel ikke arvelig. Tjek derfor grundigt, om noget i dine omgivelser, din kost eller medicin kan være årsagen til hårtabet.

Det er vigtigt først at finde ud af, hvad der ligger bag hårtabet. Har du ændret din kost, så du fx mangler jern? Er du begyndt på ny medicin? Har du meget stress? Hvis hårtabet hænger sammen med medicin, så snak med din læge om, hvad du kan gøre. Hvis det er gradvist hårtab, skyldes det ofte arvelighed. Heldigvis kan du gøre en del for at bremse eller måske stoppe processen. Lev sundt, og sørg for at få nok næringsstoffer, især jern, men også vitamin B og C. Sørg for at bevæge dig nok. Motion øger blodcirkulationen, hvilket er godt for hårvæksten.

Motion er også en super måde at slippe af med stress på. Når du er stresset, laver kroppen adrenalin, som ender som mælkesyre i talgen. Mælkesyre er skadelig for hårrødderne, og det kan få hårene til at dø. Derudover vasker mange i dag håret for ofte, hvilket forstyrrer hovedbundens naturlige talgproduktion. Vask derfor ikke dit hår hver dag.

Der er mange muligheder for at modvirke hårtab, både medicinske og alternative behandlinger, men også livsstilen spiller ind. Her er et udvalg af muligheder, og senere går vi mere i dybden. En mulighed er at tage kosttilskud. Vær opmærksom på, at tilskuddene indeholder følgende næringsstoffer: kalium, silicium, vitamin B, zink. Derudover kan hårvæksten stimuleres med Low Level Laser Therapy (LLLT). Denne behandling er klinisk testet på både mænd og kvinder og er derfor også officielt godkendt af FDA (Food and Drug Administration).

De lægemidler mod hårtab, der officielt er registreret i Nederlandene af College ter beoordeling van geneesmiddelen, er: Minoxidil og Finasteride.

• Minoxidil, også kendt som Rogaine, er den første lotion, der er registreret til behandling af hårtab. Rogaine var egentlig lavet mod forhøjet blodtryk. Forskere opdagede, at folk, der brugte minoxidil, begyndte at få mere hår. Hvordan minoxidil præcist virker mod hårtab, ved man stadig ikke. Minoxidil findes i en 2% og en 5% variant. 2% bruges ofte til kvinder, 5% til mænd.
• Finasteride er en tablet, der kun fås på recept og blandt andet bruges til behandling af tidlige stadier af skaldethed (Alopecia Androgenetica) hos mænd. De to mest kendte typer Finasteride er Propecia og Proscar. Proscar bruges normalt til forstørret prostata hos mænd. Forskellen er doseringen. Dosis mod skaldethed er lavere end ved prostataproblemer.

Andre midler er: Ketoconazol, Dutasteride og Esthecin.

Hvis du ikke vil bruge medicin mod hårtab, er der stadig mange alternative behandlinger, du kan prøve. Tænk fx på ekstra vitaminer, kosttilskud, laserbehandling, hårtransplantation og stamcelleterapi.

Der forskes løbende i stamcelleterapier, hvor hår nærmest bliver klonet. Den af EU patenterede terapi er RepliCel. Terapien bygger på autolog celleimplantation, hvor patientens egne sunde hårfollikelceller implanteres og bruges på områder med hårtab.

Laserterapi er en klinisk testet og af FDA godkendt behandling. Med laser og infrarødt lys stimuleres blodcirkulationen og talgproduktionen, og sovende hårsække aktiveres. Det giver ofte øget hårtæthed.

Hårtransplantation er en specialiseret behandling, der kræver særlige teknikker. Der er to metoder til at implantere hår. Den ene er FUT (Follicular Unit Transplantation), og den anden er FUE (Follicular Unit Extraction). Derudover findes der også plasmabehandling mod hårtab. PRP Plasmabehandling, hvor PRP står for Platelet Rich Plasma, er en teknik, hvor man tager blod, og plasmaet fra dit eget blod filtreres. Det plasma, der opstår, indeholder en høj koncentration af blodplader og vækstfaktorer. Blodet sprøjtes derefter ind igen.

At blive skaldet kan være ret voldsomt, især hvis det sker i en ung alder, eller hvis det skyldes en alvorlig sygdom. Hvis problemet er så stort, at det påvirker din hverdag, kan du overveje en paryk. Parykker laves af syntetisk hår eller af ægte hår, men i dag er det næsten umuligt at se forskel.

Vær forsigtig, når du vælger behandling. Fordi hårtab er så udbredt, findes der også mange vildledende og utroværdige behandlinger. Vælg altid behandling i samråd med en læge.

En sund livsstil spiller også en vigtig rolle ved hårtab. Ved at bevæge dig, sove nok og få de rigtige næringsstoffer, kan du påvirke din hovedbund og dit hår. Kosten er vigtig her. Hår består af keratin, og keratin består af cystein, et protein, der har brug for svovl. Svovl findes fx i broccoli, kål, pak choi, sennep, brøndkarse, asparges, persille, hvidløg, løg, blomkål, tomater, ærter og avocado. Svovl findes i protein, så proteinrige fødevarer som nødder, æg, kød og fisk anbefales. Vær også opmærksom på de hårprodukter, du bruger. Undgå kemiske shampooer med skrappe stoffer, der er dårlige for håret.

En af de vigtigste grunde til hårtab er stress, så tag det alvorligt. Kig grundigt på de stressfaktorer, du har i dit liv, og søg hjælp, hvis det er nødvendigt.

https://www.haargroeispecialist.nl/productadvies/welke-behandelingen-tegen-haaruitval-zijn-er  

https://www.haarstichting.nl/haaruitval-oorzaken  

https://www.haarstichting.nl/haaruitval-door-stress    

https://www.haarstichting.nl/actueel/nieuws/Waardoor-wordt-uw-erfelijke-haaruitval-veroorzaakt-en-hoe-kunt-u-dit-zelf-herkennen  

https://www.ahealthylife.nl/welke-voeding-kan-helpen-tegen-haaruitval-de-12-bewezen-tips/  

https://gezondnu.nl/dossiers/uiterlijke-verzorging/droge-huid/waarom-minder-vaak-moet-wassen/  

https://hairplusmc.nl/behandelingen/fue-haartransplantatie/  

https://www.dokterfrodo.nl/prp-plasma  

https://www.haarstichting.nl/haargroeimiddelen  

https://mens-en-gezondheid.infonu.nl/ziekten/167142-alopecia-areata-een-auto-immuunziekte.html