Psoriasis

Der findes forskellige former for psoriasis. De vigtigste er:

• Psoriasis vulgaris
• Psoriasis guttata
• Psoriasis pustulosa
• Artritis psoriatica
• Psoriasis erythrodermie
• Psoriasis capitis
• Psoriasis inversa
• Psoriasis unguum
• Psoriasis palmaris

Psoriasis vulgaris

Psoriasis vulgaris er den mest almindelige type og kaldes også plaque-psoriasis eller almindelig psoriasis. Cirka 80% af alle med psoriasis har denne form. Typisk for psoriasis vulgaris er hvide hudskæl på rød hud. Områderne er velafgrænsede, skællene er sølvhvide, huden under er skinnende rød, og når skællene falder af, kan der komme små bloddråber på huden.

Ved psoriasis vulgaris kan neglene også blive misfarvede, få små fordybninger eller blive porøse. En lille del af dem, der har denne type psoriasis, får også ledsmerter.

Psoriasis guttata

Psoriasis guttata kaldes også dråbepsoriasis og er en type, hvor der hurtigt opstår små psoriasispletter. Det ses især hos børn og unge voksne og forsvinder som regel af sig selv.

Psoriasis pustulosa

Psoriasis pustulosa er en akut form for psoriasis, hvor der opstår pusfyldte blærer på huden. Disse pletter ses oftest på håndflader og fodsåler, og huden er rød og fortykket.

Artritis psoriatica

Artritis psoriatica er en kronisk betændelse i leddene sammen med hud- og negleforandringer som ved psoriasis. Ledsmerterne sidder især i de små led i hænder og fødder. Ved behandling af denne type psoriasis arbejder hudlægen ofte sammen med en reumatolog.

Psoriasis erythrodermie

Psoriasis erythrodermie er en alvorlig form for psoriasis, hvor hele kroppen er ramt. Skældannelse og dannelse af plaque ses dog sjældnere. Et stort område af huden er rødt. Psoriasis erythrodermie kan udløses af medicin og kan være livstruende.

Andre former

• Psoriasis capitis er psoriasis vulgaris i hovedbunden.
• Psoriasis inversa findes i hudfolder, fx armhuler og lyske.
• Psoriasis unguum findes på neglene.
• Psoriasis palmaris findes på håndflader og fodsåler.

De vigtigste symptomer på psoriasis er røde områder med skældannelse. Områderne kan i starten klø og ses især på hovedet, albuer, knæ og lænd. Skællene er hvide eller sølvgrå og falder let af.

Ved psoriasis inversa sidder områderne især i hudfolder som lyske eller armhuler. Man kan også få små fordybninger i neglene og ledsmerter i hænder og fødder. I modsætning til eksem ses psoriasis næsten aldrig i ansigtet.

Årsagen til psoriasis er ukendt, men vi ved, at genetiske, immunologiske og miljømæssige faktorer spiller ind. Det betyder:

• Det er en betændelsestilstand, der får hudcellerne til at dele sig for hurtigt.
• Det er en autoimmun sygdom.
• Arvelighed spiller en rolle. Hvis begge forældre har psoriasis, har barnet 50% risiko for at få hudsygdommen.

Derudover ved man, at en række ting kan udløse psoriasis eller forværre den, hvis man er genetisk disponeret for at udvikle sygdommen. Disse kaldes triggere.

Eksempler på triggere er:

• Infektioner
• Skader eller forbrændinger af huden
• Stress
• Visse lægemidler eller kosttilskud som jod, lithium, betablokkere, malariapiller, ibuprofen og diclofenac.

Til sidst ved vi, at psoriasis er mere almindeligt hos folk, der ryger eller drikker alkohol regelmæssigt. Også klima, hormonelle faktorer, visse former for kræft og bestemte fødevarer, som gluten, kan være triggere. Det er dog ikke videnskabeligt bevist endnu.

Kan jeg selv gøre noget mod psoriasis?

Det bedste, du kan gøre, er at undgå de triggere, der forværrer symptomerne, så meget som muligt.

• Smør altid huden ind med en god solcreme for at undgå solskoldning.
• Hold neglene korte, så du ikke kommer til at kradse dig selv. Det kan nemlig give blodpletter på huden.
• Tag ikke for varme brusebade og undgå at bade for længe. Det udtørrer huden og kan give flere skæl.
• Brug heller ikke for meget sæbe, da der kan være irriterende stoffer i, som huden ikke kan tåle, og som kan udtørre den.

Det er også en god idé at holde øje med, hvornår dine symptomer bliver bedre eller værre. Prøv fx i en periode at undgå alkohol, stoppe med at ryge eller undgå gluten. Så får du et bedre indblik i, hvilke triggere der påvirker dig mest.

Medicin mod psoriasis

Behandlingen af psoriasis afhænger af, hvor slem den er, hvor meget den fylder, og hvor den sidder. Derudover betyder behandlingens effekt og bivirkninger samt din alder også noget. Desværre kan psoriasis ikke helbredes helt.

For at undgå udtørring og irritation af huden samt kløe, rødme og skældannelse anbefales det at smøre huden ind to gange dagligt med en neutral salve uden medicin.

Eksempler på det er lanettesalve, kølesalve og vaseline-cetomacrogolcreme. Bliv ved med det i flere måneder, også selvom symptomerne bliver mindre eller forsvinder.

Hvis det ikke hjælper, eller hvis skæl og kløe bliver værre i perioder, kan lægen ordinere en salve med et antiinflammatorisk middel som et kortikosteroid. Det dæmper betændelsen i huden og mindsker kløen. Kortikosteroider virker som regel hurtigt og effektivt. Vask hænderne efter brug, og fortsæt også med at bruge den neutrale salve.

Hvis denne salve heller ikke virker nok, kan lægen ordinere en vitamin D-analog. Det er en salve, der mindsker udslættet. Ofte skal den bruges sammen med kortikosteroider. Din læge kan også anbefale at sætte en hydrokolloid-forbinding på huden efter salven, så den trænger bedre ind.

Ved psoriasis capitis, altså psoriasis vulgaris i hovedbunden, har du skæl mellem hårene, som kan ligne almindelig skæl. Her vil lægen først ordinere en kul tjære-shampoo. Kul tjære mindsker antallet og størrelsen af hudceller. Derudover har det en antiinflammatorisk og antiseptisk effekt.

Vær dog opmærksom på, at denne shampoo kan give varige brun-sorte pletter på tekstiler. Shampooen har også en ubehagelig lugt. Vær forsigtig, når du fjerner skæl fra hovedbunden, for hvis huden bliver beskadiget, kan psoriasis blive værre. Krads ikke i områderne, men fjern skællene ved at rede håret.

Hvis kul tjære-shampooen ikke virker godt nok, kan din læge ordinere lanettesalve FNA med 10% salicylsyre. Det skal masseres ind i hovedbunden.

Som sidste udvej kan du bruge cetomacrogolsalve med 25% cetiol V.

Hvis du har alvorlig eller meget udbredt psoriasis, vil din læge henvise dig til en hudlæge. Her kan du få stærkere medicin som Ciclosporin, Acitretin eller Methotrexat. Ulempen ved dem er, at de har mange bivirkninger.

Yderligere risici og bivirkninger

Kortikosteroider findes i forskellige styrker. Hvis du ikke bruger kortikosteroider oftere eller længere end lægen har sagt, får du sjældent bivirkninger.

Hvis du derimod bruger creme eller salve med kortikosteroider for tit eller i for store mængder, kan huden blive tyndere og blegne. For at sikre, at du ikke bruger for meget creme, kan lægen forklare, hvor meget salve du skal bruge til hver kropsdel.

Alternative behandlinger

Du kan også vælge alternative behandlinger, som fx et ophold ved Det Døde Hav. Solen og det salte vand skulle for mange give færre symptomer og gener. Ifølge forskning har det en positiv effekt på ‘livskvaliteten’.

Har du spørgsmål om psoriasis? Dokteronline.com kan hjælpe dig. På vores hjemmeside kan du booke en konsultation med en registreret EU-læge, som kan vejlede dig og om nødvendigt ordinere den rette behandling.

https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/indicatieteksten/psoriasis

https://richtlijnen.nhg.org/standaarden/psoriasis

https://www.thuisarts.nl/psoriasis/ik-heb-psoriasis#wat-zijn-de-verschijnselen-bij-psoriasis