Hurtig konsultation
Hurtig levering
God service

Celecoxib

Celecoxib er et antiinflammatorisk smertestillende middel. Dette lægemiddel mindsker bl.a. smerter, som opstår ved reumatiske sygdomme, som gigt og slidgigt.

Celecoxib er et antiinflammatorisk smertestillende middel. Dette lægemiddel mindsker bl.a. smerter, som opstår ved reumatiske sygdomme, som gigt og slidgigt.

Hvad er Celecoxib?

Celecoxib tilhører lægemiddelgruppen ikke-steroide anti-inflammatoriske smertestillende (NSAID'er). Celecoxib hæmmer primært enzymet cyclo-oxygenase-2, et stof involveret i udviklingen af betændelsesreaktioner. Herved reduceres smerte og feber, men også forbundne reumatiske symptomer, som stive og hævede led.

Hvornår bruges Celecoxib?

Læger ordinerer Celecoxib ved smerter, især hvis smerten er forbundet med en betændelse. Celecoxib bruges derfor ofte ved reumatiske sygdomme som:

  • Leddegigt (RA). Ved denne sygdom er der betændelse i leddene. Leddet bliver ømt, stift og kan være varmt og hævet. Andre symptomer, der kan forekomme ved RA, er bl.a. træthed, en slimsækbetændelse og stive eller svage muskler. Leddegigt er en autoimmunsygdom;
  • Slidgigt. Ved denne form for gigt slides brusk. Brusk danner et beskyttende lag mellem knoglerne i et led. Forsvinder dette, kan knoglerne røre hinanden. Dette giver smerte, hævelse og stivhed. Leddene kan også lave en knasende lyd ved bevægelse, og leddet kan føles ustabilt;
  • Aksial spondylartritis (også kaldet Morbus Bechterew). Ved denne sygdom er der tale om ledbetændelse i bækkenet og rygsøjlen. Den smerte og stivhed, dette medfører, kan hovedsageligt mærkes i den nederste del af ryggen (baldeområdet) og hofterne. Undertiden kan nakken også være berørt. Udover ledproblemer kan der også opstå problemer med muskler, øjne, tarme, huden samt træthed. Aksial spondyloartritis er, ligesom RA, en autoimmunsygdom.

Celecoxib kan ikke helbrede den reumatiske sygdom. Lægemidlet hjælper dog med at reducere symptomer, der er forbundet med sygdommen.

Hvordan bruges Celecoxib?

Celecoxib leveres i kapsler. Brug altid dette lægemiddel iht. lægens anvisninger. De generelle retningslinjer til brug af Celecoxib er som følger:

  • Synk kapslen hel med lidt vand.
  • Du kan tage dette lægemiddel på et hvilket som helst tidspunkt af dagen. Vælg dog helst et fast tidspunkt. Således er du mindre tilbøjelig til at glemme en dosis.
  • Får du hurtigt problemer med maven, er det bedst at tage kapslen efter et måltid.
  • Har du glemt at tage lægemidlet? Du kan stadig nå at tage kapslen, medmindre det allerede er tid til næste dosis. I dette tilfælde skal du springe kapslen over.
  • Du kan opleve bivirkninger som svimmelhed. Deltag ikke i trafikken og betjen ikke tunge maskiner, hvis du oplever dette.
  • Hvis du har sart mave, skal du passe på med alkohol og stærke krydderier. Disse fødevarer kan irritere maven, ligesom Celecoxib. Du kan derved hurtigere få problemer med maven.

Du kan finde flere oplysninger om brugen af Celecoxib i indlægssedlen.

Hvilke doseringer findes der?

Celecoxib kan fås i kapsler på 100 mg og 200 mg. En læge afgør, hvilken styrke du skal bruge. De generelle retningslinjer for dosering af Celecoxib er som følger:

Ved leddegigt (RA):

  • Voksne: 2 gange om dagen 1 kapsel à 100 mg. En læge kan eventuelt øge dosis til maks. 400 mg i døgnet (to gange 200 mg).

Ved slidgigt:

  • Voksne: 200 mg i døgnet (200 mg én gang om dagen eller 100 mg to gange om dagen).

Ved aksial spondyloartritis:

  • Voksne: 200 mg i døgnet (200 mg én gang om dagen eller 100 mg to gange om dagen). En læge kan om nødvendigt øge dosis til maks. 400 mg i døgnet.

For andre sygdomme kan der gælde en anden doseringsanbefaling. Dette lægemiddel er ikke egnet til børn under 18 år. Læs indlægssedlen inden brug.

Hvad er bivirkningerne ved Celecoxib?

Lægemidler kan også give bivirkninger, men det sker dog ikke altid. De bivirkninger, der kan opstå ved brug af Celecoxib, er bl.a.:

  • Forhøjet blodtryk;
  • Mave-/tarmproblemer. Disse kan variere fra mildere symptomer, såsom kvalme og halsbrand, til mere alvorlige symptomer som mavesår. En læge kan eventuelt ordinere et mavebeskyttende middel for at forhindre disse symptomer;
  • Udslæt med kløe;
  • Væskeophobning i ankler, ben eller hænder;
  • Ved langvarig brug: Øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Dette gælder især for mennesker, der allerede har en højere risiko for hjerte-kar-sygdomme.

I indlægssedlen finder du en komplet oversigt over alle mulige bivirkninger. Kontakt en læge eller apoteker, hvis du oplever bivirkninger. Søg straks lægehjælp, hvis der er tale om en alvorlig bivirkning, såsom en akut allergisk reaktion.

Hvornår må du ikke bruge Celecoxib?

Dette lægemiddel er ikke egnet til alle. Tag f.eks. ikke Celecoxib, hvis du:

  • Er overfølsom over for det virksomme stof, celecoxib, eller et af hjælpestofferne i kapslen;
  • Er overfølsom over for lægemidler af typen sulfonamider, eller hvis du efter at have taget acetylsalicylsyre eller et andet anti-inflammatorisk smertestillende middel får problemer med næsepolypper, astma-anfald, alvorlig tilstopning af næsen eller en allergisk reaktion;
  • I øjeblikket har et (blødende) mavesår;
  • Lider af en alvorlig lever- eller nyresygdom;
  • Lider af en betændelsessygdom i tarmene, såsom Crohns sygdom;
  • Lider af en bestemt hjerte-kar-sygdom (se indlægssedlen);
  • Er gravid, ønsker at blive gravid eller ammer. Dette lægemiddel er skadeligt for det ufødte barn i de sidste tre måneder af graviditeten. Det frarådes også at bruge det i løbet af de første seks måneder. Bliver du gravid i løbet af behandlingen, skal du straks stoppe med at bruge Celecoxib. Ønsker du at blive gravid? Vær opmærksom på, at brugen af Celecoxib kan gøre det sværere at blive gravid.

I visse tilfælde skal du være ekstra forsigtig med at bruge dette lægemiddel. Det gælder f.eks., hvis du:

  • Lider af diabetes, ryger og/eller har højt blodtryk eller forhøjet kolesteroltal;
  • Tidligere har haft et (blødende) mavesår;
  • Lider af nedsat nyrefunktion, eller din lever eller hjerte ikke fungerer så godt;
  • Lider af væskeretention eller er dehydreret.

I indlægssedlen finder du en komplet liste over situationer, hvor du ikke, eller kun med forsigtighed, må bruge Celecoxib. Spørg en læge, hvis en af disse advarsler gælder for dig.

Kan Celecoxib bruges sammen med andre lægemidler?

Nogle lægemidler påvirker hinandens virkning. Denne virkning kaldes også "interaktion". Celecoxib interagerer blandet andet med følgende lægemidler:

  • Andre lægemidler, der tilhører gruppen NSAID'er (anti-inflammatorisk smertestillende);
  • Dextromethorfan (hostemedicin);
  • ACE-hæmmere eller angiosin-II-blokkere (lægemidler mod for højt blodtryk og hjerteanfald);
  • Diuretika ("vanddrivende piller");
  • Visse svampedræbende midler og antibiotika (herunder fluconazol og rifampicin);
  • Visse antikoagulanter, såsom warfarin;
  • Lægemidler mod psykiske lidelser, såsom litium, visse neuroleptika og visse antidepressive midler;
  • Betablokkere (lægemidler mod bl.a. højt blodtryk og visse hjertesygdomme);
  • Visse lægemidler, der undertrykker immunforsvaret, såsom ciclosporin.

I indlægssedlen finder du en komplet liste over lægemidler, der interagerer med Celecoxib. Bruger du et af disse lægemidler, skal du spørge en læge, om og hvordan du kan kombinere midlet med Celecoxib.

Hvor kan jeg købe Celecoxib?

Celecoxib-kapsler kan kun fås på et (online) apotek.

Kan jeg få Celecoxib uden recept?

Dette lægemiddel kræver en recept. En læge kan skrive en recept på Celecoxib efter en (online) konsultation.

Kildeliste

Lægemiddelstyrelsen. (uden dato). Celecoxib CF 100 mg, kapsler, hård. Lægemiddeldatabase. Konsulteret den 16. november 2020, fra https://www.geneesmiddeleninformatiebank.nl/ords/f?p=111:3::SEARCH:NO::P0_DOMAIN,P0_LANG,P3_RVG1:H,NL,112342

KNMP. (18. august 2020). Celecoxib. Apotheek.nl. Konsulteret den 16. november 2020, fra https://www.apotheek.nl/medicijnen/celecoxib

ReumaNederland. (uden dato-a). Slidgigt. Konsulteret den 16. november 2020, fra https://reumanederland.nl/reuma/vormen-van-reuma/artrose/

ReumaNederland. (uden dato-b). Aksial spondyloartritis. Konsulteret den 16. november 2020, fra https://reumanederland.nl/reuma/vormen-van-reuma/axiale-spondyloartritis/

ReumaNederland. (uden dato-c). Lægemidler. Konsulteret den 16. november 2020, fra https://reumanederland.nl/reuma/behandelingen/medicijnen/

ReumaNederland. (uden dato-d). Leddegigt (RA). Konsulteret den 16. november 2020, fra https://reumanederland.nl/reuma/vormen-van-reuma/reumatoide-artritis-ra/

Hollands sundhedsvæsen. (uden dato). Celecoxib. FK Online. Konsulteret den 16. november 2020, fra https://www.farmacotherapeutischkompas.nl/bladeren/preparaatteksten/c/celecoxib

Indlægssedler

Samarbejdende læger

Du ved, hvad der er godt og ikke godt for dig. Det kan dog til tider være svært at træffe det rette valg. Vi er Dokteronline. Tilhængere af selvbestemmelse, når det kommer din sundhed.

Dr. E. Tanase

Alment praktiserende læge / Akutmedicin

Dr. P. Mester

Alment praktiserende læge / Intern medicin

Dr. I. Malik

Alment praktiserende læge / almen praksis
Tilbage til toppen